Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

at man släar det i Stykker, og at Forbrændingen alt- saa kan gøre megen Skade. Man har hidtil troel, at der ved Forbrændingen skete Gasudvikling paa de enkelte Korns Grænser, men Stead mener nu, at først opstaar der Revner, ved at Overfladen af Korn be- gynder at smelte, og i disse Revner trænger Luft ind udefra og ilter det hvidglødende Jærn. Fig. 37 viser1) et Snit i forbrændt Staal nær Staalets Overflade, og hvorledes der er opstaaet Hulheder, som udefra fyl- der sig med Luft, der medfører Iltning. Hvis Staalet efterhaanden forbrændes dybere ind, kan dér opslaa- ende Revner, der ikke staar i Forbindelse med At- mosfæren, fyldes med Gas, som Staalet i sin Tid har oplaget i sig i sin smeltede Tilstand ved Fremstillin- gen og har holdt opløst i sin faste Tilstand, men ud- aander igen i den stærkt glødende Tilstand2). G. Nogle Eksempler paa Udglødnings Virkning i Tekniken. For at give et Par Eksempler paa Udglødnings Virkning i Tekniken skal følgende anføres: Det blev forklaret ovenfor, at hvis man strakte en Staalstang i kold Tilstand, blev Kornene lange, Fig. 38. En haardtrukken, kulstoffattig Staaltraad. x 800. uden at springe itu. Fig. 38 viser i 800 Ganges For- størrelse en kulstoffattig, haardttrukken Staaltraad, ; hvori de sorte Klatter er Perlitkornene, som man ser strakt lange. I Fig. 39 ses Traaden efter Udglødning. [ Perlitkornenes Langstrakthed er forsvunden ved Om- j krystallisation, og Styrken er samtidig gaaet stærkt ned. I Fig. 40 ses3) en stuksvejst, blod Staalstang før og efter Udglødning ved 900° C. i 40 Ganges Forstør- *) Efter Cathcarts Bog, p. 115. 2) Do. p. 114. s) Efter Cathcarts forannævnte Bog, p. 134. reise. Al den er saa mørk nær Svejsestedet, der er beliggende i Figurernes vandrette Midtlinie, skyldes, al: de to Halvdeles ene Ende ved Opvarmningen før Fig. 39. Do. efter Udglødning, x 800. Svejsningen har optaget Kul fra Kulilteudvikling i Brændslet, hvorved der er dannet meget Perlit. Kun lige i Svejsfugen er der kulstoffattigt, fordi det optagne Fig. 40 Stuksvejsning af blødt Staal før og efter Udglødning. X^O. Kul dér er brændt bort ved Luftens Adgang. Naar man trækker en saadan svejst Stang over, gaar den oftest i Stykker ikke i Svejsestedet, men noget derfra. Dette ligger formentlig i, at selve det bløde Sted lige i Svejsfugen er saa kort i Længde, at det ikke kan komme til at snøre sig ind og derfor ikke let gaar i