Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

52 gen i Kornstørrelse eller Omkrystallisationen for at j komme i krystallografisk Ligevægt. Dette er da ogsaa forsøgt nemlig saa vidt vides først af Eiving og Rosenhain1), som prøvede paa at forfølge Kornenes Vækst ved Glødning af mikrosko- piske Jærnpræparater under Mikroskopet. Præpa- ratet, der skulde undersøges, blev bøjet i r~l Form, og dets øvre, plane Flade, der var poleret og ætset, blev, imedens Prøven varmedes ved at lede en elek- trisk Strøm op i dens ene Ben og bort fra det andet, holdt fri for Iltning, ved at Præparatet og den nær- meste Del af Ledningstraaden var indesluttet i en Beholder, der havde en Glas- eller Glimmerrude lig.e ; over Præparatet og blev gennemstrømmet af Brint. Men til Trods herfor mislykkedes Forsøget, idet Over- fladen ved Glødningen blev mat og Korngrænserne usynlige, formodentlig ved at der skete en kemisk Reaktion imellem Jærnet og Brinten. De forsøgte derfor Glødning af Prøven i Va- cuum i Stedet for Brint, og det lykkedes ved kold ! Blæst at holde Objektivet koldt, saa at det ikke tog Skade af Straalevarmen fra Præparatet, men For- søgene mislykkedes i øvrigt paany. Hvis de nemlig betragtede et Præparat, der havde lange Korn hid- rørende fra Strækning, blev disse ved at være tyde- lige selv efter Glødning, hvor dc jo skulde være sprun- get itu. De itusprungne Korn blev først synlige, naar man polerede Overfladen blank og ætsede paany. Aar- sagen til, at man, forinden man polerede Overfladen blank, vedblev at se de forlængede Korn, antoges at være den, at Overfladen efter Ætsningen i Virkelig- heden viste de forlængede Korn i Relief derved, at de, eftersom de var forskelligt orienterede, var angrebne ulige stærkt ved Ætsningen, idet Ætsning angriber Korn ulige stærkt i forskellige Retninger. Selv naar Kornene sprang i Stykker ved Glødningen, forsvandt ikke Overfladens Relief fra Ætsningen, men Relieffet vedblev at vise de oprindelige Korn og overskyggede altsaa den ved den paafølgende Glødning skete Om- krystallisation, som havde medført de langagtige Korns Deling i mindre2). Eiving og Rosenhain op- gav derefter at forfølge Forandring af Jærns Korn- størrelse i Glødning og gik over til at studere saa- danne Forandringer i mere letsmeltelige Metaller, hvad der ikke henhører under nærværende Foredrags Emne. Men samtidig med Eiving og Rosenhains Of- ■) Philosophical Transactions of the Royal Society of London, 1900, Series A, vol. 195, p. 279: The Crystalline Structure of Metals (Second Paper). ») Do. p. 282. fentliggørelse fremkom en anden om samme Emne fra Osmond og Cartaud1), og de kunde se 4 forskel- lige Netværker, og senere er de samme Forhold un- dersøgte af flere andre Forskere og har vist sig at være meget indviklede, idet der kan fremkomme ad- skillige Grunde til Dannelsen af Relieffer i Overfladen saasom Omkrystallisation ved de allotrope Foran- dringer, forskellig Udvidelseskoefficient for de derved fremkomme forskellige Modifikationer af Jærnet, Kry- stallers forskellige Udvidelse i forskellige Retninger ved Opvarmning, Fordampning fra Korngrænserne, elektrisk Forstøvning fra den opvarmede Overflade, Rekrystallisation af det ved Slibning og Polering mu- lig dannede amorfe Overfladelag o. s. v.2). Maaske naar man en Gang til at forfølge disse Forhold under Mikroskopet med Kinematograf, saaledes som man har forsøgt ved Udskillelse af det saakaldte Temper- kul af hvidt Støbejærn ved høj Temperatur3). F. Yderligere Oplysninger om Forbrænding. Det blev ovenfor anført, at der skulde gives nogle yderligere Oplysninger om Forbrænding af Staal. Stead mener, at da Kornene ved Størkningen er størk- Fig. 37. Snit nær Overfladen af forbrændt Staal. nede indefra udad, maa de begynde at smelte udefra indad. Hvis der er Fosfor tilstede som Urenhed, hvad der altid i nogen Grad er, vil, da fosforholdigt Staal er forholdsvis letsmelteligt, det yderste af hvert Korn være forholdsvis fosforholdigt, idet det fosfor- holdigste holdt sig længst flydende. Det er altsaa dette, der begynder at smelte først, og hvis man, naar dette sker, smeder paa Staalet, er det ikke underligt, ’) Annales des Mines, 1900, vol. 17, p. 110 og vol. 18, p. 113. 2) Se f. Eks. Elvens Afhdlg.: »On the structural changes of iroii during annealing« i Intern. Zeitschr. für Metallographie, 1914. ’) Oberhoffer i Stahl und Eisen, 1909, I, S. 879.