Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

51 samme Maade vil i en Stang, der valses i glødende I I'ilstand, Kornene tværes ud1) og i den glødende Til- stand springe itu for atter at komme i krystallogra- fisk Ligevægt. At dette er Forklaringen paa, at man faar Staalet mere finkornet ved Bearbejdning i glø- dende Tilstand, kan man se af, at hvis man f. Eks. Fig. 34. Skematisk Fremstilling af ct Korns Formforandring ved Skridninger langs Glideflader. strækker en Staalstang koldt i en Maskine, bliver Kornene lange, men gaar ikke itu, før man gløder Stangen. Ved Strækningen er nemlig Kornene komne ud af deres krystallografiske Ligevægt, men de sprin- ger forst itu, naar deres Bevægelighed forøges, ved Fig. 35. Brudsted paa en Krumtapbugtaksel. X 25. at de glødes2). Et Bevis herpaa vil blive givet i Afsnit F — se Fig. 38 og 39. ’) Om Skridningers Paavisning i glødencle Metal se Rosenhain og Humfrey : The crystalline Structure of Iron at high Tem- perature, Proceedings of the Royal Society, 1909, Series A, vol. 83, p. 200, samt Rosenhain og Humfrey: The Tenacity, Deformation and Fracture of soft Steel at high Temperatu- res i: The Journ. of The Iron and Steel Inst., 1913, II, p. 219, hvis Hovedresultater er kort gengivne i Rosenhain og Einen : The Intercrystalline Cohésion of Metals (second paper) i Journ. of the Inst. of Metals, 1913, vol. X, p. 120 — 121. ’) Moellendorff og Czochralski i Zeitschr. des Ver. deutsch. In- genieure, 1913, S. 931. Hvilken Nytte man kan have af en mikroskopisk Undersøgelse af de Forhold, der blev omhandlet ved- rørende de tre sidste Figurer, vil fremgaa af følgende: Til Statsprøveanstalten blev der for en Del Aar siden indsendt en brækket Krumtapbugtaksel af Staal til Undersøgelse for at faa Aarsngen til Bruddet konstateret. Fig. 35 viser Brudstedet i 25 Gange For- størrelse, og det vil ses, at Strukturen er omtrent som i Fig. 32. Man maa altsaa antage, at Staalet har været varmet for stærkt til Smedningen, hvorved den Widmanstättenske Struktur er fremkommet, og der- næst ikke gennemsmedet nok paa Brudstedet, thi ellers maatte der være fremkommet smaa Korn lige- som i Fig. 331). Imidlertid er jo hermed intet bevist, thi fordi to Strukturer er ens, behøver de jo ikke at være fremkommet paa samme Maade eller at tilhøre Fig. 36. Materialet i samme Krumtapbugtaksel udenfor Brud- stedet. x 100. Staal af samme Sort. Der blev derfor udtaget en Prøve udenfor Brudstedet til mikroskopisk Un- dersøgelse, og Mikrofotografiet heraf ses i Fig. 36 i 100 Gange Forstørrelse. Heraf ses, at Materialet uden- for Brudstedet har et normalt Udseende. Ved der- næst at overhede det normale Materiale kunde man faa Strukturen i Fig. 35 frem. Herved kunde Under- søgelsen betragtes som resulterende i det ovenfor sagte. E. Om Undersøgelser i Mikroskopet af glødende Staal med Hensyn til Forandringer i Korn- størrelse. Det ligger ikke fjernt at spørge, om man ikke under Mikroskopet ligefrem kan forfølge Forandrin- ') En nøjere Undersøgelse viste desuden, at Perlitten var kor- net i Stedet for lamellær, hvilket kan tyde paa, at Udglød- ningen efter Smedningen er sket ved en for lav Temperatur — se Hahnemanns før citerede Bog, S. 68 —, men herpaa skal jeg ikke komme nærmere ind.