Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

men i Fig. 28 ses den udglødet ved 900°, hvorved Kornene er blevet meget smaa. Dette viser, at før Kornene er begyndt at vokse ved stærk Opvarmning, er de ved en Opvarmning til 900" bievne smaa. Ved nævnte Temperatur er Staalet nemlig blevet varmet til over Ac3, ved hvis Passage, som tidligere omtalt, al resterende Ferrit løste sig op, men samtidig med, at man saaledes alene fik Austenit, skete der en Om- at faa fine Korn paa og endda meget fine Korn, nem- lig ved at varme ikke til over .4t3 men til en meget lavere Temperatur og saa smede. Man har hidtil forklaret, at det, der skete, var, at Smedningen lige- frem slog de store Korn itu i mindre, men dette er urigtigt. Ved Smedningen strækkes de enkelte Korn ud i Retninger vinkelret paa Slagene, og disse Ud- strækninger sker ved Skridninger langs visse Kry Fig. 31. En 1" valset Martinstaals Stang med 0,5 u/0 C, indkøbt i Handelen, x 100- Fig. 32. Do. varmet til 1200° C. x 100. krystallisation, hvorved den tidligere Korndannelse helt forsvandt, og den nye, fine Korndannelse ind- traadte. Naar imidlertid dette er Tilfældet, kan man altsaa faa overhedet Staal forbedret blot ved at var- me det til noget over Aes. Derimod kan forbrændt Staal ikke derved forbedres. Naar Staalet er for- brændt, er der nemlig ligefrem sket en begyndende Smeltning af de enkelte Korns Overflade. Denne Forklaring er ganske ny1), og efter denne ses umid- delbart af Fig. 5 en Grund, til at kulstofholdigt Staal lettere forbrændes end kulstoffattigt, idet nemlig den næstøverste Kurve, som er betegnet ved Størkningens Slutning jo ogsaa er Kurven for Smeltningens Be- gyndelse, og den falder tydeligvis fra venstre til højre, d. v. s. for stigende Kulstofindhold. At der ved For- brænding sker niere endnu end en begyndende Smelt- ning af Kornenes Overflade, skal jeg senere vise. D. Om Forandring af Staalets Kornstørrelse ved mekanisk Bearbejdning i Glødhede. Vi vender nu tilbage til den samme Stang med 0,5 pCt. C. Den ses i Fig. 32 opvarmet til 1200° C. og kølet langsomt af og i Fig. 33 derefter udsmedet i mørk Rødglødhede, i begge Figurer i 100 Gange Forstørrelse. 1 Fig. 32 haves paany den Widnian- stättenske Struktur, men Fig. 33 viser en ny Maade ') Cathcarts foran omtalte Bog, p. 110. stalflader, de saakaldte Glideflader i Kornene. I Fig. 34 er skematisk vist for et af Kornene, hvorledes dets Formforandring til den punkterede Form kan tænkes at være sket ved Skridninger langs Glideplaner1), Fig. 33. Do., derefter udsmedet i mørk Rødglødhede. x 100. jsom imidlertid findes ikke blot i én, men i 3 à 4 Ret- ninger. Men ved Kornenes Form forandringer under Smedningen kommer Krystaldannelsen i Kornene i en ustadig Ligevægt, — man tænke sig f. Eks. et Oktaeder strakt ud, saa at det er langt og tyndt og ret fjernt fra sin oprindelige Form. Det deler sig da i Glødheden i to eller flere mindre med hver sin Orien- tation, og derved opstaar de mange, fine Korn. Paa ’) Om saadanne Skridninger i Kornene ved koldt Metals Form- forandring se Forfatteren: Mekanisk Teknologi II, 1915, S. 78.