Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

49 som Staalet i Fig. 25, ses det deraf, at Faren for j Overhedning og Forbrænding er større for Staalet, jo kulstofrigere det er, hvortil der for Forbrændings Vedkommende vil komme en særlig Grund — se næste Side. Vi kommer nu til Staal med 0,5 pCt. C. Fi- gurerne 28—30 viser en Martinstaals Rundstang i Fig. 28. Martinstaal med 0,5 C varmet til 900° C. x 100. 100 Gange Forstørrelse varmet til henholdsvis DOO", 1100° og 1300°. Man ser atter Kornvæksten og i Fig. 30 den Widmanstättenske Struktur, der er Tegn paa den foregaaende, stærke Opvarmning. Vi har imidlertid endnu ikke udtømmende gjort Rede for, hvorledes Kornstørrelsen forandrer sig ved Opvarmning. Fig. 29. Martinstaal méd 0,5 °/0 C varmet til 1100° C. X 100. Naar man ved Opvarmning har naaet en Tem- peratur svarende til Acl, begynder jo Fenit eller Ce- mentit at løse sig op, og derved kan Kornene blive større, indtil Ac3 naas, hvor den tidligere Korndan- nelses Netsystem helt forsvinder, og en helt ny Kry- stallisation indtræder med meget fine Korn, saaledes som der straks skal blive vist Eksempel paa. Men mærkværdigvis begynder for kulstoffattigt Staal allerede ved en Temperatur af 500° altsaa ved mørk Rødglødhede Kornene undertiden at vokse, naar Opvarmningen er langvarig, nemlig saafremt Staalet ved kold Bearbejdning er anstrengt til en vis Grad, men hverken, naar Staalet slet ikke er an- strengt, eller naar det er anstrengt stærkt ved Be- arbejdningen. Stead har allerede for mange Aar siden paavist, at Kornene voksede ved Udvalsning af en kulstoffattig Staalplade — med 0,025 à 0,12 pCt. C — i mørk Rødglødhede,og at der derved opstod en Skørhed, som senere almindeligt er bleven kaldt d e n S t e <i d’s k e S k ø r h e d1), men det Forhold, at Kornene kun vokser ved denne lave Temperatur, naar Staalet er anstrengt til en vis Grad, men ellers ikke, er først oplyst for ganske faa Aar siden af den ame- rikanske Mikroskopiker Smiveur2 3). Om Aarsagen til dette mærkelige Forhold vides endnu intet'1). Fig. 30. Martinstaal med 0,5 0/0 C varmet til 1300“ C. X 100. Vi skal imidlertid ikke opholde os videre her- ved men nu gaa over til at vise, hvorledes der, naar Opvarmningen naar til Xc3, altid som nævnt opstaar en helt ny, finkornet Struktur. Fig. 31 viser i 100 Gange Forstørrelse den i Fig. 28—30 viste 1" valsede Martinstaals Stang med 0,5 pCt. C ikke efter Op- varmningen, men saaledes, som den er købt i Hande- len. Man ser Perlitten mørk og Ferritten hvid som ellers. Paa Fig. 29 ses samme Stang varmet til 1100°, hvorved Kornene, som rimeligt er, er blevet større, ') Journ. of the Iron and Steel Institute, 1898, I, p. 145 og II, p. 137. Se f. Eks. ogsaa Home: Iron, Steel and other Alloys, 1903, p. 255. 2) Se Prof. Suensons Afhdlg. i Den tekn. Forenings Tidsskrift, 1913, S. 203—4. 3) Efter Ewing og Rosenhains Undersøgelser vokser i Bly Korne- nes Størrelse kun med Temperaturen, naar Blyet er an- strengt — se Philosophical Transactions of the Royal Soc. of London, 1900, Series A, vol. 195, p. 201.