Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

65 - Den her teoretisk påaviste Dissymetri i Fejlfor- delingen (efter Størrelse og Fortegn) bekræftes paa den smukkeste Maade ved det til min Raadighed staaende lagttagelsesmateriale. Punktafvigelser over den rigtige Kurve er meget sjældne. I det først an- førte Forsøg I forekommer to saadanne meget udtalte positiv Fejl. I en anden stor Forsøgsrække Tabel VII findes imidlertid ikke en eneste Afvigelse over ; Kurven, og i en tredie forekom blandt 23 Punkter kun to, der laa over Kurven, og disse to Punkters Af- vigelser var meget smaa. Vi hidsætter til Slutning et illustrerende Taleks- empel. y > Faktoren, hvormed N multipliceres, kan vi skrive — H1 + Ko) + AnwH1 + n\w(1 + /J;- Lad N = 0.01 X — 0.002 m = 0.002 «o = 100 R = 500 Med disse Tal bliver: — ~-0' = = + f‘X_ 1 . I11. 7 i l' i . i i L 7 Rq «0 7 Ru Den relative Fejl, der begaas ved Regning med X — N bliver altsaa f = _ (/1'2 _J ,«i \ = _ Ki /, _ 1 MM \/>’2 7 Rj Rjl Tjj- Først naar Forholdet yjj Fejlen her 7'2 blive 0. Lad derimod m = N i vort Eksempel, da faas med Tilnærmelse : p _____f1'! _ 1 f t \ «ok 2 ’ der giver Fejlen 0 for = 2. ^2 I det hele taget gælder, at jo større m er (i For- holdt til N}, desto mere nærmer fn sig til at faa samme Indflydelse paa Fejlen.