Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
o
I
Stolperne er af rundt eller firhugget Tøm-
mer, ca. 10 cm i Tværmaal1). For at de ikke skal
bøje sig, forbindes de indbyrdes (»afsværtes«) med
paasømmede, vandrette Brædder i begge Retninger.
Ved normal Etagehøjde (3—4 m) ambringes disse
Brædder i halv Højde, ved større Etagehøjde, maa
der anbringes flere Sæt, saaledes at den lodrette Af-
stand mellem dem ikke overstiger 2 m. Brædderne
føres helt ud til Murene, saa de ikke kan bevæge sig
vandret. Mangler Murene, maa den fornødne Side- ;
stivhed overfor Vind og andre Kræfter tilvejebringes
ved Paasømning af skraa Brædder.
Skal Stolperne staa paa et Betongulv, fastsøm-
mes paa dette korte Bræddestykker, paa hvilke Stol-
perne opstilles, efter at deres Plads først er afmærket
paa dem; derpaa foretages Af sværtningen, og endelig
anbringes Rideplankerne.
Er der Jord under Stolperne, maa de korte
Bræddestykker erstattes med gennemgaaendeTømmer
eller Planker (som man tør byde et Tryk af 20 at).
Er Stolperne ikke lange nok, maa de stødes, og
man maa da paase, at Stødfladerne passer nøje sam- !
men og ikke gaber. Da de to Stolper hyppigst har
forskelligt Tværmaal, kan man ved 4-hugget Tøm- ;
mer kun faa to af Sidefladerne til at flugte med de ]
tilsvarende paa det andet Stykke Tømmer, og paa ;
disse Flader fastsømmes Bræddelasker, der bør være
mindst 70 cm lange2). Saafremt man støder, ikke af
Nødvendighed, men for at bruge forhaandenværende
Materiale, bør man lade mindst Vs af Stolperne være
gennemgaaende.
Undertiden, f. Eks. naar en eller flere Etage- |
adskillelser er ophængte i Tagværket, kan det blive j
nødvendigt at bygge store Tømmerstilladser, Spræng-
værker o. lign., der bærer det hele, indtil den øverste |
Konstruktion er hærdnet. I slige Tilfælde er det øko-
nomisk, i Stedet for at bruge meget svært Tømmer,
at sammenbolte spinklere Tømmer, f. Eks. 5" X 6", [
til eet Stykke. Til Samling af Tømmerkonstruktio-
ner er det en Regel at bruge Bolte, hvis Diameter
er mindst '/io af Tømmerets Tykkelse.
Ved almindelige Etageadskillelser, bestaaende af
Bjælker og Plader, regnes der gerne med et Forbrug
af 1 Stolpe pr. m2.
Den beskrevne Opstillingsmaade udmærker sig
') Under 7 cm bør Toptykkelsen ikke være.
2) De tyske Bestemmelser (1915) fordrer 4 Lasker ved 4-hugget
Tømmer (i Henhold til ovenstaaende maa der da anvendes
Paaforing) og 3 ved Rundtømmer, der maa kun være eet
Stød i hver Stolpe, og Stødet maa af Hensyn til Udbøjnings-
faren ikke ligge indenfor den midterste Trediedel af Længden.
ved sin Simpelhed. Stolperne skal ikke tilpasses, og
Afskallingen sker ved, at først Klampen og derefter
Rideplanken brækkes fra med et Koben. Men Meto-
den har ogsaa Mangler. Dels beskadiges Træet
ved Afskallingen, og dels hænger hele Belastningen i
Sømmene, saa at en Forskydning af Klamp og Ride-
planke i Forhold til Stolpen let kan ske, navnlig naar
der spares paa Sømmene, hvilket Tømrersvendene er
tilbøjelige til, fordi det letter Afskallingen. Mang-
lerne ved Opstillingen viser sig efter Afskallingen,
idet Plader og Bjælker har en buet eller bølget Un-
derside, og undertiden kan Sætningerne være meget
betydelige. Der burde anstilles Forsøg over Sømme-
nes Bæreevne, men saalænge saadanne Forsøg mang-
ler, maa det anbefales Bygherren at forlange en vis
Brøkdel af Stolperne direkte støttende; derved af-
lastes de andre, og skulde der alligevel indtræde Sæt-
ninger over disse, faar man i det mindste utvetydigt
konstateret, at Opstillingen har været mangelfuld.
Hvis Sømmene erstattes med franske Skruer, vil
man formentlig helt kunne undgaa Sætningerne, og
Afskallingen vil kunne ske, uden at Træet beskadi-
ges, men de bruges kun sjældent.
Vil man anvende direkte Understøt-
n i n g, maa Stolperne afskæres i nøjagtig Længde,
eller ogsaa maa der indlægges dobbelte Kiler under
dem (Fig. 3) eller over dem. Kjlerne maa være sav-
Fig. 3.
Fig. 4.
skaarne, saa de passer tæt sammen; fremstilles de
ved Hugning, risikerer man, at de kun rører hinan-
den ved Enderne og lader sig saipmentrykke.
Vil man hæve eller sænke en Stolpe ved Hjælp
af Kilerne i Fig. 3, maa det ske |nden Af sværtningen,
thi efter denne vil Nabostolperne følge med. Man vil
derfor ofte med Fordel anbringe Kilerne foroven (Fig.
12), idet Formen da til enhver Tid kan hæves eller
sænkes. Er der Jord under Stolperne, som forudsat
for Fig. 3’s Vedkommende, er det dog godt at have
Kiler forneden, da Virkningen af en Sammentryk-
ning af Jorden under en enkelt Stolpe da kan op-
hæves ved at drive de paagældende Kiler efter.
En direkte Understøtning af Rideplanken udfø-
res bedst, som Fig. 4 viser, idet Kilerne dog ogsaa
kan anbringes under Stolpen (F|g. 5). Andre Frem-
gangsmaader er vist i Fig. 8 og Fig. 13.
Brugen af Kiler letter Afskallingen og var i tid-