ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
I o I Stolperne er af rundt eller firhugget Tøm- mer, ca. 10 cm i Tværmaal1). For at de ikke skal bøje sig, forbindes de indbyrdes (»afsværtes«) med paasømmede, vandrette Brædder i begge Retninger. Ved normal Etagehøjde (3—4 m) ambringes disse Brædder i halv Højde, ved større Etagehøjde, maa der anbringes flere Sæt, saaledes at den lodrette Af- stand mellem dem ikke overstiger 2 m. Brædderne føres helt ud til Murene, saa de ikke kan bevæge sig vandret. Mangler Murene, maa den fornødne Side- ; stivhed overfor Vind og andre Kræfter tilvejebringes ved Paasømning af skraa Brædder. Skal Stolperne staa paa et Betongulv, fastsøm- mes paa dette korte Bræddestykker, paa hvilke Stol- perne opstilles, efter at deres Plads først er afmærket paa dem; derpaa foretages Af sværtningen, og endelig anbringes Rideplankerne. Er der Jord under Stolperne, maa de korte Bræddestykker erstattes med gennemgaaendeTømmer eller Planker (som man tør byde et Tryk af 20 at). Er Stolperne ikke lange nok, maa de stødes, og man maa da paase, at Stødfladerne passer nøje sam- ! men og ikke gaber. Da de to Stolper hyppigst har forskelligt Tværmaal, kan man ved 4-hugget Tøm- ; mer kun faa to af Sidefladerne til at flugte med de ] tilsvarende paa det andet Stykke Tømmer, og paa ; disse Flader fastsømmes Bræddelasker, der bør være mindst 70 cm lange2). Saafremt man støder, ikke af Nødvendighed, men for at bruge forhaandenværende Materiale, bør man lade mindst Vs af Stolperne være gennemgaaende. Undertiden, f. Eks. naar en eller flere Etage- | adskillelser er ophængte i Tagværket, kan det blive j nødvendigt at bygge store Tømmerstilladser, Spræng- værker o. lign., der bærer det hele, indtil den øverste | Konstruktion er hærdnet. I slige Tilfælde er det øko- nomisk, i Stedet for at bruge meget svært Tømmer, at sammenbolte spinklere Tømmer, f. Eks. 5" X 6", [ til eet Stykke. Til Samling af Tømmerkonstruktio- ner er det en Regel at bruge Bolte, hvis Diameter er mindst '/io af Tømmerets Tykkelse. Ved almindelige Etageadskillelser, bestaaende af Bjælker og Plader, regnes der gerne med et Forbrug af 1 Stolpe pr. m2. Den beskrevne Opstillingsmaade udmærker sig ') Under 7 cm bør Toptykkelsen ikke være. 2) De tyske Bestemmelser (1915) fordrer 4 Lasker ved 4-hugget Tømmer (i Henhold til ovenstaaende maa der da anvendes Paaforing) og 3 ved Rundtømmer, der maa kun være eet Stød i hver Stolpe, og Stødet maa af Hensyn til Udbøjnings- faren ikke ligge indenfor den midterste Trediedel af Længden. ved sin Simpelhed. Stolperne skal ikke tilpasses, og Afskallingen sker ved, at først Klampen og derefter Rideplanken brækkes fra med et Koben. Men Meto- den har ogsaa Mangler. Dels beskadiges Træet ved Afskallingen, og dels hænger hele Belastningen i Sømmene, saa at en Forskydning af Klamp og Ride- planke i Forhold til Stolpen let kan ske, navnlig naar der spares paa Sømmene, hvilket Tømrersvendene er tilbøjelige til, fordi det letter Afskallingen. Mang- lerne ved Opstillingen viser sig efter Afskallingen, idet Plader og Bjælker har en buet eller bølget Un- derside, og undertiden kan Sætningerne være meget betydelige. Der burde anstilles Forsøg over Sømme- nes Bæreevne, men saalænge saadanne Forsøg mang- ler, maa det anbefales Bygherren at forlange en vis Brøkdel af Stolperne direkte støttende; derved af- lastes de andre, og skulde der alligevel indtræde Sæt- ninger over disse, faar man i det mindste utvetydigt konstateret, at Opstillingen har været mangelfuld. Hvis Sømmene erstattes med franske Skruer, vil man formentlig helt kunne undgaa Sætningerne, og Afskallingen vil kunne ske, uden at Træet beskadi- ges, men de bruges kun sjældent. Vil man anvende direkte Understøt- n i n g, maa Stolperne afskæres i nøjagtig Længde, eller ogsaa maa der indlægges dobbelte Kiler under dem (Fig. 3) eller over dem. Kjlerne maa være sav- Fig. 3. Fig. 4. skaarne, saa de passer tæt sammen; fremstilles de ved Hugning, risikerer man, at de kun rører hinan- den ved Enderne og lader sig saipmentrykke. Vil man hæve eller sænke en Stolpe ved Hjælp af Kilerne i Fig. 3, maa det ske |nden Af sværtningen, thi efter denne vil Nabostolperne følge med. Man vil derfor ofte med Fordel anbringe Kilerne foroven (Fig. 12), idet Formen da til enhver Tid kan hæves eller sænkes. Er der Jord under Stolperne, som forudsat for Fig. 3’s Vedkommende, er det dog godt at have Kiler forneden, da Virkningen af en Sammentryk- ning af Jorden under en enkelt Stolpe da kan op- hæves ved at drive de paagældende Kiler efter. En direkte Understøtning af Rideplanken udfø- res bedst, som Fig. 4 viser, idet Kilerne dog ogsaa kan anbringes under Stolpen (F|g. 5). Andre Frem- gangsmaader er vist i Fig. 8 og Fig. 13. Brugen af Kiler letter Afskallingen og var i tid-