Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

68 ligere Tid meget almindelig, men er i de senere Aar i Aftagende, blandt andre Grunde fordi de stjæles. S t o 1 p e r n e.s Antal kan formindskes ved, at man lader de primære Rideplanker i Fig. 1 bære af sekundære (Fig. 5) ; giver man disse Dimen- der man gerne Hvælvingsforskallingen være gennem- gaaende og anbringer Kappeforskallingen ovenpaa2). S k r a a Plader bør støbes mellem dobbelt Forskalling, da Betonen ellers skrider, saa der op- staar Revner inden Størkningen. sionerne 3,1 cm X 17,5 cm (5/4" X 7") eller bedre 3,8 cm X 15 cm (l'/a" X 6"), kan Stolperne sættes med 1,5 m Afstand i begge Retninger, saafremt Be- tonpladens Tykkelse ikke overstiger 12 cm. For at Rideplankerne ikke skal skære sig ind i hinanden i Krydsningspunkterne, bør man lægge smaa Brædde- stykker imellem; de lægges diagonalt (Fig. 5, tilhøjre) for ikke at flække. Da 1 m Stolpe er væsentlig dy- rere end 1 m Ridebrædt, er denne Konstruktion øko- nomisk, navnlig naar Etagehøjden er stor. Overstiger Pladetykkelsen 12 cm, bør Ride- plankernes Dimensioner fastsættes Bjælkeforskalling. Er der Bjælker i Etageadskillelsen, kan Opstil- lingen være, som Fig. 7 viser med en Stolperække under hver Bjælke. Bjælkekassen dannes af et Bundbrædt af Bjælkens Bredde og to Sideflager dan- nede af Brædder sammenholdt med Revler; begge Dele hviler paa en Plankestump paa Enden af Stol- pen, og Sideflagerne fastsømmes til Bundbrædtet. Sideflagernes Højde afpasses ved, at man bruger ulige brede Brædder, eventuelt maa der udklinkes i dem for Plankestumpen. Paa Siden af Revlerne slaas Bærebrædder, paa hvilke Rideplankerne hviler. ved Beregning. Det tilladelige Tryk paa Side- træ kan sættes til 20 at, og den tilladelige Bøjnings- spænding til 75 at, naar der regnes med simpel Un- derstøtning. Selve Forskallingsbrædderne vil som Regel let kunne bære frit paa 1 m, og Stolperne er ogsaa svagt paavirkede. Det er Ridebræddernes Di- mensioner og deres Befæstelse til Stolperne, man skal have Opmærksomheden henvendt paa. Ved Forskalling af Tøndehvælvinger lægges Forskallingsbrædderne paa Rideplanker, der er tilskaarne efter Hvælvingsformen, og som benæv- nes Buestillinger1). Har Hvælvingen Stikkapper, la- *) Er Hvælvingen cylindrisk med saa lille Pilhøjde, at Cirk- len ikke kan tegnes ved Hjælp af Centrum, laver Tømrerne en Skabelon abc (Fig. 6) af en saadan Form, at Siden bc er parallel med Korden AC, naar Siden ab ligger i Korden AH. Der slaas Søm i A og B, og Skabelonen føres nu saaledes, at den stadig berører begge Søm, hvorved et Blyant, holdt ved b, vil beskrive den ønskede Cirkel, eftersom alle de paa Ligger Bjælkerne tæt ved li v e r- andre, kan det ikke betale sig at sætte en Stolpe- række under hver, og Konstruktionen i Fig. 8 finder da Anvendelse. Grunden til, at man ikke lægger For- skallingsbrædderne paa tværs af Bjælkerne og sparer Korden AB staaende Periferivinkler skal være lig med zS abc. Fremgangsmaaden er navnlig bekvem, naar Pilhøjden er saa lille, at Skabelonen kan fremstilles af et enkelt Brædt. 2) Fotografier af en saadan Forskalling er vist i Ingeniøren 1911, S. 374.