Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I ro I Er Formen af ru Træ, smøres den ikke, da Lu- ven alligevel vil hænge i Betonen. Skal dette for- hindres, kan man stryge den med tyk Hvidtekalk, men det gøres kun i særlige Tilfælde. Selv en høvlet Forskalling efterlader Indtryk i Betonen, navnlig hidrørende fra Fugerne. Skal dette undgaas, maa Træet beklædes med Gibs, Blik eller Linoleum. Papir kan ikke bruges; selv om det mæt- tes med Olie, krymper det säg, naar det dækkes med den vaade Beton. De Indtryk, som Brædderne efterlader i Betonen, behøver dog slet ikke at virke skæmmende, men kan tværtimod udnyttes arkitektonisk, naar blot Arbejdet udføres smukt med lige brede Brædder og regelmæs- sige Stød. De regelmässige Fugeaftryk vil da tilsløre Skjolder og lign,, som kan være i Fladen, og give den et harmonisk Liv. 6. Udsparinger og Indstøbninger. Udsparing af Sm aah u 1 le r for R ø r 1 e d - n i n g e r o. lign, kan ske ved Træpropper, men disse bør lægges i Vand længe forud, da de ellers kan bulne ud efter Betonens Størkning og sprænge denne. Gibspropper er bedre; de kan formes som Fig. 38, b viser, saa kan de blive siddende i Konstruktionen, hvis det viser sig, at man ikke faar Brug for Hullet. Ofte bruges Rør af Jern eller Ler, der bliver siddende i Hullet som en Bøsning. Til Fastgørelse af Transmissioner kan indstøbes T-Jern1) eller særlige Profiljern i Bjæl- kerne. Man kan ogsaa udspare Tværhuller i disse ved Indstøbning af Gasrør (f. Eks. I1//' i Diameter) med regelmæssig Afstand (f. Eks. 1 m) ; man har da frie Hænder til senere at hænge noget op, hvor man vil. Bolte, der skal indstøbes, bør have langt Ge- vind og to Møttrikker, saa at de kan befæstes til For- skallingen, som Fig. 24 viser. Fig. 24. Til elektriske Ledninger kan der ind- støbes tynde Staalrør, gennem hvilke Ledningerne senere trækkes. Naar Pladerne ikke er meget tynde, indlægges de i disse ovenpaa Pladens Armering eller i alt Fald mellem denne og den neutrale Akse, saa *) B. II. E. 1912, S. 242. de ikke svækker Trykzonen, og de forsynes med en Bøjning i hver Ende, der stikkes ned gennem borede Huller i Forskallingen, eet inde ved Muren og eet ved Lampestedet1). B. Jernarbejdet. 1. Jernets Tildannelse. Saasnart Jernet er leveret, bør det prøves; der- efter paabegyndes Tildannelsen, der gerne sker sam- tidig med, at Forskallingen opstilles. Det svære Jern købes saa vidt muligt i de rette Længder; er det for langt, maa det af- hugges med Mejsel eller, hvis Diameteren ikke er alt Fig. 25. Fig. 26 . for stor, afklippes. Fig. 25 viser en Saks med ind- stilleligt Anslag, Fig. 26 en mere primitiv. Det spinkle Jern tål Pladerne overklippes nemmere med Fig. 27. en Saks som Fig. 27, hivis Virkemaade tydeligere fremgaar af Fig. 28. De to Kæber sammenholdes Fig. 28. af Laskerne a, af hvilke kun den øver&te er tegnet og kun delvis, for at man kan se de Tænder, hvor- * ) I tynde Ydermure eller Tage er slige Rør udsatte for Afkø- køling, og da deres Indre er i Forbindelse med Stuens Luft, kan der, hvis denne er varm og fugtig, danne sig Fortæt- ningsvand i Rørene, der efter kortere eller længere Tids Forløb gennemtrænger Isoleringen og giver Anledning til Kortslutning.