Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
med Kæberne styrer hinanden. Naar Skafterne føres
ud, drejer de sig om Bolten b, hvorved Kæberne aab-
ner sig, saa Rundjernet kan lægges ind; og Vægt-
stangsforbindelserne medfører, at Klipningen kan
udføres med en meget stor Kraft. Saksen i Fig. 27
har en noget anden Form paa Kæberne, idet disse
kan vendes, naar den ene Side er blevet for stærkt
beskadiget.
Kan man ikke faa Jernet af den fornødne
Længde, støder man det ved Krogning og Overdæk-
ning; Svejsning bruges sjældent.
Efter Afkortningen skal Jernet bøjes i
Overensstemmelse med Detailtegningerne, hvis Ho-
vedmaal dog bør korrigeres paa Stedet. Bøjningen
sker gerne koldt, selv ved 40 mm Rj. Paa Bøjestedet
mister Jernet en betydelig Del af sin Sejghed, saa det
ikke taaler at rettes ud igen eller at blive udsat for
Mukkertslag; skal en fejl Bøjning rettes, bør det ske
varmt, naar Jernet ikke er meget spinkelt; Skønheden
vokser med Diameteren. I visse Landes Jernbeton-
normer kræves alt svært Jern bøjet varmt, hvilket er
baade besværligt og dyrt og desuden medfører en
Sænkning af Flydegrænsen paa det udglødede Sted,
hvorved Konstruktionens Brudlast forringes.
Bøjningen af det svære Jern foregaar
paa et langt smalt Bord, ved hvis ene Ende det i Fig.
Fig. 29.
29 viste Bøjeapparat er befæstet. Det bestaar af en
svær Jernplade, der er nedladt i Bordet og fastholdt
af de 4 Bolte B med forsænkede Hoveder. Midt paa
Pladen er fastboltet Jernstykket S, hvis venstre Ende
er afrundet, og som kan udveksles med andre med
større eller mindre Krumningsradius, eftersom det
Rundjern, der skal bøjes, har en større eller mindre
Diameter. I Cirklens Centrum sidder Domen D,
hvis øvre Ende er udsmedet til et Øje, der gaar op
mellem de to Øjer paa Vægtstangen V, og forbindes
med disse ved en Bolt. Vægtstangen er 1,5 m lang
og kan forlænges med et Stykke Gasrør. Paa det
flade Stykke sidder en lodret Bolt, der forneden bæ-
rer den drejelige Rulle R. Rundjernet, der skal
bøjes, fastklemmes mod S ved Hjælp af Vægtstangen
V2 og bøjes derpaa med V1. Man begynder med at
fremstille Endekrogøn og udfører derefter de to Bøj-
ninger gennem 45°, idet Jernet naturligvis maa skifte
Stilling for hver Gang. Jernets Form har main op-
tegnet med Kridt paa Arbejdsbordet, og naar Jernet
lægges oven paa Tegningen, kan man mærke det med
Kridt paa de Steder, hvor Bøjningen skal ske. Naar
Rundjernets Diameter overstiger en vis Størrelse,
maa Rullen R flyttes ud i det ydre Hul, og V2 flyttes
ud i Hullet H.
Til de spinkle Jern i Pladerne bruges
Bøjeapparatet kun ved Fremstillingen af de even-
tuelle Endekroge, mens de øvrige Bøjninger udføres,
efter at Jernet er lagt paa Plads og ved Hjælp af en
ca. 50 cm lang Tang (Fig. 30). Efter at Jernet er
lagt ud paa Forskallingen, bindes Fordelingsjernet
fast i det første Felt (tilhøjre paa Fig. 30), og Opbøj-
niingen ved den første Bjælke foregaar da som Figu-
ren viser, idet Arbejderen med venstre Haand holder
Jernet nede ved a. Jernet bøjer sig da samtidig for-
neden og foroven, og Afstanden mellem de to Bøje-
punkter vokser med Afstanden, i hvilken Jernet fast-
holdes. At Højden er den rette, kontrolleres af Ar-
bejderen med en almindelig Centimeterstok.
Søjle b aa n d e ne fremstilles, som Fig. 31 vi-
ser, ved med en Nøgle at svøbe dem om Dorne af
samme Diameter som Søjlejernene. Efter Fremstil-
lingen bankes de med en Hammer ind paa Søjlejer-