Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

sigt, Jernene spinkle og Afstanden mellem de to Jern- net ikke for stor1). Er disse Betingelser ikke opfyldte, er det nem- mere at udlægge Jernene enkeltvis, og naar det nedre Net er bundet, da at opstille Af s tand s holdere paa dette til Bæring af det øvre Net. Disse Afstands- j holdere, der erstatter de ovenfor nævnte Træskabe- loner, opstilles i radiære Planer vinkelret paa Bære- । jernene og kan f. Eks. dannes af en Ramme af Fir- j kantjern udfyldt med U-formede Bøjler af Firkant- i 20-20 mm 14 mm m m Rj. Rj. , 40 Fig. 40. Afstandsholder fra Buebroen ved Hedehusene. jern eller Rundjern (Fig. 40). Samlingen sker ved Ombinding eller Omvikling med 2—3 mm tyk Traad, der ogsaa bruges ved Bærejernenes Paabinding for- oven og forneden. Afstandsholderne maa støttes med Skraastivere, indtil det øvre Net er bundet paa, men derefter danner det Hele et stift Skelet. Jo sværere Bærejernene er, des færre Afstanidsiholdere kræves der, men des kraftigere maa de udføres. C. Støbearbejdeit. 1. Støbningens Udførelse. Forskallingen bør være fuldendt, inden Støbnin- gen begynder, for at man kan overbevise sig om, at alt flugter. Desuden bør Cementen være prøvet. Ved Indstøbiiingen skal Jernet være rent, frit for Fedt, Jord, Snavs og løse Rustskaller. Under Støb- ningen skal der være en kyndig Støbeformand til Stede, og de eventuelle Kiler under Forskallingen bør efterses og om fornødent drives efter. Den bedste S t ø b e t i d er om Vinteren i Tøvejr. Forskallingen er da vaad, saa den ikke bul- ner ud i Berøring med Betonen, og denne hærdner vaadt, hvorved den bliver stærk og udvider sig, saa der kommer Trykspændinger i den, hvilket er hel- digt for Undgaaelsen af Svindrevner. Den værste Støbetid er solhede Sommerdage. Forskallingen staar da og tørrer ind, saa der kommer brede Fuger mel- lem Brædderne, for senere, naar den vaade Beton fyldes i, at bulne ud, hvorved den kan rive Betonen i Stykker, idet Udbulningen fortsætter sig, efter at Betonen er størknet; og Betonens hurtige Udtørring l) Afdøde Afdelingsingeniør Schierbeck har indført denne Me- tode ved Statsbanernes Broanlæg, hvor den senere er udviklet videre af Ing. A. M. Poulsen (Ing. 1913, S. 613; 1917, S. 367). vil dels forringe dens Styrke, og dels faa den til at svinde, saa der opstaar Trækspændinger i den. I vinterstøbt Beton er Faren for Svindrevner ringe, thi naar Sommervarmen kommer, vil Tempe- raturudvidelsen forøge de alt tilstedeværende Tryk- spændinger. I sommerstøbt Beton er Faren for Svind- revner langt større, thi naar Vinterkulden kommer, vil Sammentrækningen forøge de alt tilstedeværende T rækspændinger. I Temperaturer under ->3° bør der dog ikke støbes, med mindre man bruger varmt Vand eller paa anden Maade hæver Temperaturen, og den ny- støbte Beton bør beskyttes mod Kulden. Man maa aldrig bruge frosne Materialer eller støbe mod fros- sen Beton eller indstøbe Jern med Is paa. I Amerika bruges ofte en saa flydende Be- ton, at den kan fordeles ved det saakaldte Gravita- tionssystem. Betonelevatoren løfter Betonen tilvejrs og tømmer den i et Trug, hvorfra den gennem flytte- lige Trærender, hvis Heldning kan gaa helt ned til 1 : 5, ledes til Forbrugsstederne, hvor den direkte løber ned i Formen; Arbejderne har da kun at »pumpe« i den med en Lægtestump. Denne Frem- gangsmaade giver en uhomogen og svag Beton og bør ikke efterlignes. I Europa tilføres Betonen fra Elevatoren med en Trillebør eller tohjulet Karre, tømmes paa en Brædde- flage, skovles fra denne ned i Formen og stampes grundigt her. Ved nogenlunde hurtig Tilførsel bør der for hver Mand, der skovler, være mindst een Mand, der stamper. Navnlig er det vigtigt at stampe grundigt langs Formens Sider, hvor Modstanden anod Betonens Ned- synkning er stor; her bruges en spadeformet Stam- per (Fig. 41). Inde i Bjælkerne bruges den i Fig. 42 viste med kvadratisk Plade, saafremt der er Plads til at arbejde med den, ellers med en smal Plade. Betonen skal være grødagtig, ikke flydende. Hvis der under Støbningen samler sig Søer af Vand paa