Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

oc o I Overfladen, er Betonen for vaad. Vandet i slige Søer vil udvadske den Beton, der kastes deri, og bør der- for hurtigst muligt uskadeliggøres ved Tilførsel og forsigtig Udlægning af hel- eller halvtør Beton. Man begynder som Regel med at støbe Søjle- fødderne, og efter nogle Dages Hærdning opstilles Søjleformene paa dem og afstives mod hinanden eller mod Jorden, hvis man ikke samtidig opstiller For- skallingen til Etageadskillelsen, hvilket dog er at an- befale. Derpaa indsættes det forud tildannede Jern- skelet; kun naar dette er for tungt til at transporte- res som Helhed, samles det inde i Foranen. Skelet- tet centreres ved Indlægning af Lerfliser mellem det og Formen. Naar Formen er skyllet ren, paasættes den nederste, 50 cm høje, Flage, Betonen fyldes i med Spande under stadig Stampning, navnlig langs For- mens Sider, og naar Flagens Overkant er naaet, gaas over til den næste <SøjIe, saa Betonen i den første faar nogen Tid til at isætte sig. Jo vaadere Betonen er, jo daarligere der stampes, og jo højere der støbes op, des større bliver denne Sætning, der kan med- føre, at der bliver tomt under Søjlebaandene. Baade Forskallings- og Støbearbejdet bliver bil- ligere, naar den fjerde Søjleflage opstilles som Hel- hed, og Støbningen foretages fra oven. Betonen maa da «være vaadere, og under Ifyldningen pumpes der i den med en Lægte. Metoden bør imidlertid ikke bruges, thi for det første forskyder Søjlebaandene sig let under Betonens Nedstyrtning og under Pump- ningen, og for det andet bliver Betonen svag paa Grund af den store Vandmængde, navnlig foroven, hvor det hydrostatiske Tryk er ringe; nedefter vokser Styrken. For det tredie sætter den vaade Beton sig stærkt, saa der bliver tomt under Søjlebaandene. Prøver man at raade Bod paa disse Mangler ved at gøre Betonen mindre vaad, opstaar der let store Sløbehulheder. Naar Søjlerne er støbt og Bjælkerne arme- rede, dækkes Bjælkekassens Bund med Mørtel af samme Kvalitet som den, der indgaar i Betonen; der- ved opnaar man at faa en uhullet Underside og at forøge Jernets Glidespænding. Derpaa støbes Bjælken op under stadig Stampning, navnlig langs Formens Sider. Betonen bør fordeles over hele Bjælken i et 15—20 cm tykt Lag, der gennemarbejdes, inden det næste Lag paaføres; at støbe op til fuld Højde ved Bjælkens ene Ende og derfra arbejde sig hen til den anden er ikke godt, da Betonen bliver daarligere gen- nemarbejdet og skrider ud og vælter Bøjlerne, ligesom den fremstampede Cementslam vil løbe ned ad Skraa- ningen og samle sig i betydelige Mængder. Støbningen afsluttes ved Pladens Underside, og umiddelbart derefter aftørres de ophøjede Jern og Bøjlerne med en Sæk, inden den Mørtel, der er spildt paa dem, er tørret ind; lader man nogle Timer gaa, er Bjælkebetonen muligvis begyndt at størkne og taa- ler da ikke, at Jernene bevæges ved Aftørringen, idet den ikke flyder efter; og lader man irøgle Dage gaa, er Arbejdet langt besværligere. , Efter Aftørringen jævnes og glattes Betonens Overflade omhyggeligt. Efter Bjælkernes Støbning armeres Pladerne. Bedst er det, om dette kan udskydes nogle Dage, saa Betonen er bleven haard omkring Bøjler og Skraa- jern; kan man ikke vente saa længe, maa man passe paa ikke at støde til disse opragende Dele. Naar Armeringen er færdig, overkostes Bjælken med Ce- mentmælk, Forskallingen dækikes imed Mørtel, og Støbningen fortsættes med almindelig Beton til Beton- klodsernes Overside. Pladebetonen kan godt være noget tørrere end Bjælkebetonen, og til Komprimeringen kan man bruge et Slagbrædt, der bestaar af et buet Træstykke, 40 X 40 cm, med et langt, bøjet Skaft. Arbejderne foretrækker dog en almindelig Stamper, der er min- dre anstrengende at arbejde med. Allerhelst vil de nøjes med at bruge deres Skovl, men den er der for lidt Slag i. Saafremt der ikke lægges Fliser under Jernnettet, maa dette løftes lidt, medens Mørtellaget udlægges, Løftningen sker med en Jernkrog. Naar Støbningen er endt, afrettes Overfladen med et Brædt paa Højkant. I Stedet for at gaa frem som her beskrevet, kan man ogsaa støbe Bjælker og Plader un- der eet, men Manglerne ved denne Fremgangs- maade er som Regel større end Fordelene. Bjælke- kassernes Rensning og Bjælkernes Støbning vanske- liggøres i høj Grad af Pladens Armering, og denne lider under Arbejdet; Betonen i Bjælkerne faar hel- ler ikke Tid til at sætte sig, inden Pladen støbes. Under Arbejdets Udførelse bør Betonens Kvali- tet hyppigt kontroleres ved Hjælp af Prøvebjælker eller Tærninger. Efter Udstøbningen skal Betonen have fuldkom- men Ro til at størkne, Transport hen over Forskal- lingen maa ikke finde Sted: derfor skal Støbningen altid paabegyndes i det Punkt, der ligger længst borte fra Betonelevatoren1). Ogsaa den nystørknede Beton maa behandles med Varsomhed. Efter de Hamburgske Normer maa ■) Man har dog Eksempler paa, at Jernbeton-Konstruktionei1 er bievne udførte under vedvarende Rystelser uden at lide derunder (B. u. E. 1913. S. 401).