Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

81 Konstruktionerne ikke betrædes før de er 3 Døgn gamle om Sommeren og 5 Døgn (ekskl. Frostdøgn) om Vinteren1). Saasnart Betonen er størknet, dækkes den med Cementsække, der h o 1 d es v a a d e i de paaføl- gende 14 Døgn. Jo længere Betonen holdes vaad, des sikrere er man mod Svindrevner, thi Svindet udskydes da til et Tidspunkt, paa hvilket Betonens Trækstyrke er blevet større. Overhovedet bliver Konstruktionen i alle Henseender bedre, jo længere den holdes vaad. 2. Støbeskel. • Store Brobuer, støbes ofte i eet Træk, Dag og Nat, men ved Husbygning undgaar man helst Natte- arbejde, og Støbeskellene maa da lægges med for- nøden Hensyntagen til alle Forhold og helst saaledes, at de staar vinkelret paa de -virkende Trykkræfter og ligger parallelt med de virkende Trækkræfter2). Er Støbeskellet ikke vandret, maa der opstilles en mid- lertidig Begrænsning, for at Betonen kan stampes uden at flyde ud. I en cirkulær Vandbeholder er Væg- gen hovedsagelig paavirket af vandrette Trækkræfter, og lodrette Støbeskel bør derfor undgaas. Man stø- ber den op i Ringe af en saadan Højde, at Støbnin- gen kan udføre^ paa en Bag, og man arbejder sig fra et givet Punkt ud til begge Sider, eventuelt med to Støbehold, saa at det er to friske Betonflader, der møder hinanden i det diametralt modsatte Punkt. I en Søjle lægges Støbeskellene naturligvis og saa vandret og gør snarere Gavn end Skade, kun bør man begynde den ny Støbning med at udlægge et 2—3 cm tykt Mørtellag, i hvilket Betonens Sten kan stampes ned. Disse kan nemlig ikke stampes ned i den hærdnede Betonflade, og de Sten fra den gamle Beton, der normalt skulde gaa op i Mellemrummene mellem Stenene i den friske Beton, savnes derfor og maa erstattes med Mørtel. Ved Undersiden af Dra- geren eller den eventuelle Konsol bør der altid være et Støbeskel, thi hvis Søjlebetonen sætter sig, kan Bjælkebetonen vanskeligt følge efter, idet de mange Jern i Drageren standser den. I en Drager eller Bjælke lægges Støbe- skellet hyppigst enten vandret eller lodret, og i begge Tilfælde bør der være Jern til at optage de forsky- dende Kræfter i Skellet. Et lodret Støbeskel tilveje- ’) B. u. E. 1913, S. 268. 2) I et enkelt Tilfælde har man, for baade at undgaa Natte- arbejde og Støbeskel, lagt Isposer paa Skillefladen om Afte- nen for at hindre Størkning (B. u. E. 1911, S. 398). bringes ved at opstille en lodret Flage i Bjælkekas- sen med saadanne Udskæringer forneden, at den kan skydes ned over Jernene (Fig. 43). Betonen kan da stampes helt ud til Flagen og blive af normal Kvali- tet, hvilket ikke er muligt, naar man afslutter med en naturlig Skraaning, idet Betonen da vil skride uid, naar der stampes. Et lodret Skel bør lægges, hvor Transversalkraften er mindst, altsaa hyppigst i Bjæl- kens Midte; hvis der her skulde være en Tværbjælke, bør Skillefladen anbringes i en Afstand af mindst Tværbjælkens Højde fra den. Ved at sømme trekan- tede Lister paa Flagen (Fig. 44) kan man forøge For- skydningsstyrken i Skellet. Naar Betonen svinder, Fig- 44. Fig. 45. vil der let komme en Revne; denne kan man modar- bejde ved at forme Skellet som Fig. 45 viser, idet Fu- gerne da ikke kan aabne sig, uden at Forskydnings- styrken paa det vandrette Stykke overvindes. Dette bør vælges paa et Sted, hvor der er rigeligt med Bøj- ler, eller ogsaa bør der lægges ekstra Bøjler ind. End- videre bør det lægges isaaledes, at Normalspændingen i den vandrette Flade er Tryk ikke Træk, altsaa til venstre for Maksimalmomentpunktet, naar Forhol- dene er som i Figuren. Hvis man har Valget mellem at lægge et lodret Støbeske! i en Drager eller i de af denne baarne Bjæl- ker, kan det være rigtigt at lægge det i Drageren, saaledes at Pladens Bærejern løber vinkelret paa det og modarbejder en Svindrevne. Støbeskel i Plader kan udføres, som Fig. 46 viser, og lægges bedst i Pladens Midte, hvor Trans- Fig. 46. Fig. 47. versalkraften er mindst. med et eventuelt Skel i Det bør ikke falde sammen Bjælken; ved at forsætte det