Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

83 I'ig. 49. lingen ofte have kastet sig som Følge af Svind eller Udbulning, saaledes at der er blevet nogle Millimeters Mellemrum mellem, den og Betonen, og naar Tilstøb- ningen udføres, vil Mørtelen løbe ind i dette Mellem- rum. D. Overfladebehandling. De afskallede Konstruktioner bør fremtræde med skarpe Kanter, jævne (eventuelt plane) Flader og uden Huller eller blottet Jern. Efter Afskallingen bør alle Flader efterses, og eventuelle Huller fyldes med Cementmørtel 1 : 2, der presses ind med en Fugeske. Den videre Behandling afhænger af, om Fladen skal pudses eller ej. Hvis Udseendet er af underordnet Betydning, som i visse Fabriksbygninger, behøver man ikke at pudse. Heller ikke i Lokaler, hvor der er meget højt til Loftet; naar dette hvidtes, skæmmer Ujævn- hederne ikke, tværtimod giver de Fladen et vist Liv, som den glatte Pudsflade savner. Da Puds paa Be- ton ofte er lidet holdbar overfor Stød og Vejrpaa- virkning, bør Friluftskonstruktioner, samt Konstruk- tioner, der er udsat for Overlast, helst ikke pudses. Skal Overfladen pudses, bør man ikke bruge høvlet Forskalling, da Mørtelen ikke binder godt til den glatte Flade. Man renser Fladen mød Kost, vander den, udkaster Cementmørtel 1 : 2 paa den og pudser derpaa med Kalkmørtel1). Skal Overfladen ikke pudses, maa ’) Indendørs bruges undertiden Bastardmørtel af 1 Maal CM (1 :3) blandet med 1 à 3 Maal KM til Udkastning. Naar dette Lag er hvidtørt, pudses med KM. For at faa Kalk- puds til at sidde bedre fast, har man med Held bestrøet Forskallingen med knust Granit inden Støbningen (B. u. E. 1912, S. 349). man helst bruge høvlet og pløjet eller i alt Fald pløjet Forskalling; dog er det ikke absolut nødvendigt, thi naar Tømrerne gør sig Umage, kan de ogsaa fremstille pæne Flader med almindelige ru Brædder. Even- tuelle Grater kan fjernes med Mejsel og ved Afsku- ring med en Karborundumsten. Derefter stryges Fla- derne med Cementmørtel 1:1, der atter afgnides med en Sæk, saa at blot Smaaporerne fyldes. Slut- telig hvidtes ofte. Betonens Udseende kan forskønnes ved til Over- fladen at bruge æ diere Tilslagstoffer end de almindelige, idet man enten paafører dette Over- fladelag som Puds eller tilvejebringer det ved at støbe med en særlig Beton langs Forskallingen. Den førstnævnte Fremgangsmaade er brugt til Boulevardbanens Indfatningismure. Materialet her er den af S k å n s k a Cementg juteriet frem- stillede P o r f y r i t, (hvis røde Farve skyldes knust Øvedklostersandsten; Porfyritlaget er ca. 8 mm tykt, Resten af det ca. 2 cm tykke Pudslag er Cementmør- tel 1 : 3. Naar Porfyriten er størknet, kradses Over- fladen op med et Savblad. Jeg har søgt af dansk Materiale at fremstille en Beton, der egner sig til Ophugning, og som i ophug- get Stand har et livligt Udseende. Knust Granit har ofte været anvendt, men Fladen bliver ret død, og Udseendet skæmmes hyppigt af Cementens hvide Ud- slag, som det er vanskeligt helt at undgaa. Jeg har derfor anstillet nogle Forsøg med knust, hvid Kalk- sten, og Resultatet var meget lovende. Materialet bli- ver nu benyttet til Buebroen ved Hedehusene og til Facadebeton i det nye Elektricitetsværk ved Kalve- bodstrand. Skal Gulvflader forsynes med et Slidlag af Cementmørtel, bliver de som Regel kun raat afrettede ved Støbningen, paa samme Maade, som