Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

84 hvis de skal have Slidlag af andet Materiale, og Mør- telslidlaget paalægges først, efter at Lofter og Vægge er pudsede. Man renser og skyller da Gulvet om- hyggeligt og udlægger Trælister, der ved Smaakiler hæves op, saa deres Overside bliver nøjagtig vandret og kommer til at ligge i Koten for det færdige Gulv; derefter paaføres Mørtelen og afrettes i Overensstem- melse med Listerne. Dagen efter, naar Mørtelen er størknet og taaler Færdsel, tages Listerne op, og Ren- derne fyldes med Mørtel, hvorefter hele Fladen afrives > med et Rivebrædt af Træ. Denne Efterbehandlingxer nødvendig, thi den størknede Overflade er ikke helt j plan, eftersom Mørtelen synker noget sammen, inden ' den størkner, og ikke lige meget overalt. Vil man ! have en særlig slidfast Overflade, glittes den med ; Staal under Paadrysning af tør Cement, men Glitning j er betydelig dyrere end Afrivning. Under Udtørringen svinder Pudslaget og er til- bøjeligt til at skille sig fra Betonen; Pudsen bør der- for holdes vaad i lang Tid og bør fremstilles af groft Sand. Blandingsforholdet er 1:2 à 1:1, det sidste er kun at foretrække i Forbindelse med særlig groft Sand f. Eks. * 1/i6" Granitskærver. Tykkelsen er gerne 2—21l2 cm, den bør. ikke være for ringe, thi ganske vist vokser Pudslagets Tilbøjelighed til at løsne sig med Tykkelsen (Byggematerialer 1911, § 1028), saafremt Svindet er det samme, men i Virke- ligheden er Svindet aftagende med voksende Tyk- kelse, og sker der en Adskillelse, er Følgerne værst for det tynde Pudslag, som vil knuses under Færds- len, mens et tykt Lag godt kan holde, selv om det ligger løst1). Hvis Slidlaget paalægges samtidig med Støbningen, er der ingen Fare for, at det skal løsne sig, og Tykkelsen kan reduceres til 1 cm, men Fremgangsmaaden har flere Ulemper. For det første er det vanskeligt at beskytte Overfladen mod Beskadigelse under Bygningens videre Opførelse; for det andet er Listernes Udlægning og Pudsens Afret- ning meget besværlig, naar man ikke har en fast Flade at arbejde paa, men nystøbt Beton, og for det tredje er Sammensynkningen efter Afretningen større, fordi ogsaa Betonen sætter sig. E. Prøvebelastning. Hvis Bygherren ikke har ladet Arbejdet kontro- lere under Udførelsen, plejer han at underkaste en Del af Konstruktionen en Belastningsprøve, ved hvil- *) Hvor der kun er gaaende Færdsel, er et 2 cm tykt, glittet Slidlag af 1/J6" Granitskærver i Blfh. 1 : 1 fortræffeligt. ken ogsaa Nedbøjningen undertiden maales. Slige Prøver bør ikke udføres tidligere end nødvendigt; Betonen bør ikke være under 6 Uger gammel1). Prøvebelastninger af denne Art har kun en b e- grænset Værdi. De viser, at Konstruktionen kan bære den paagældende Last, men intet som helst ellers. Man kan ikke af smaa Nedbøjninger slutte, at Konstruktionen kan bære meget mere, inden den gåar i Stykker. Jeg sætter, man prøver 2 T-Bjælker med samme ydre Dimensioner og samme Længdear- mering, i den ene er der det rigtige Antal Bøjler, i den anden har man helt glemt at lægge Bøjler ind. Disse to Bjælker vil forholde sig ganske ens ved Prø- ven, der vil ingen Forskel være i Nedbøjningen, men medens den første kan bære det dobbelte eller tre- dobbelte af Prøvelasten, vil den anden muligvis bryde pludseligt sammen ved en ringe Lastforøgelse2). Man faar altsaa kun at vide, at Konstruktionen kan bære Prøvelasten, men derimod intet om Sikkerhedsgra- den. Kun ved omhyggelig Projektering og omhygge- lig Kontrol med Materialer og Arbejde sikrer man sig en god Konstruktion. Ved Brugen af Griots Nedbøjnings- m a a 1 e r, som forudsættes bekendt, maa man sørge for, at Træbukken, der bærer Apparatet, har en til Omgivelserne svarende Fugtighedsgrad. En Arkitekt raadspurgte mig en Gang i Anledning af, at en stor Hvælving, som han ansaa for rigelig sikker, ikke vilde komme i Ro under en Prøvebelastning; den straks maalte Nedbøjning voksede med ca. 0,1 mm daglig. Efter at have udspurgt ham om de nærmere Omstændigheder ved Forsøget, kunde jeg berolige ham med, at det ikke var Hvælvingen, der sank, men Maaleapparatet, der hævede sig; den tørre Træbuk var nemlig stillet paa et faa Dage forud støbt Be- tongulv. F. Dilatationsfuger. I udstrakte Jærnbetonkonstruktioner indlægges undertiden Dilatationsfuger med 20—40 m Afstand, for at Betonens Volumenforandringer ved Udtørring *) Dette forlanges af de schweiziske Normer (1909), der ogsaa forbyder at anbringe Nyttelasten paa et tidligere Tidspunkt. En Konstruktions Brudbelastning (incl. Egenvægt)’sl<al mindst være 3 Gange saa stor som den Last (ind. Egenvægt), Kon- struktionen er beregnet for. 2) Saaledes gik en Bjælke, armeret med lige Jern uden Kroge, i Stykker ved nj = 1480 at (som Følge af Jernenes Glid- ning), en Bjælke armeret efter alle Kunstens Regler med Kroge, Skraajærn og Bøjler ved nj = 2958 at, mens Nedbøj- ningen var ens for begge^Bjælker ved aj = 1200 at (D. A. f. E. Heft 27).