Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I 1O 00 I og Temperaturvariationer kan skaffe sig Luft i dem. Man bliver derved fri for nogle indre Kræfter, men faar til Gengæld en Bevægelse i Fugen, hvilket ofte kan berede Vanskeligheder. Fugen lægges bedst midt gennem en Søjle (Fig. 50) ; undertiden har man undladt at dele Søjlen (Fig. 51), men der maa drages Omsorg for, at den løse Bjælke virkelig kan glide paa Søjlen, eller risikerer man, at Søjlen flækker, naar de to Bjælker svinder, og hver trækker til sin Side. Hvis Dilatationsfuger anvendes, maa de føres gennem hele Konstruktionen med alt fast Tilbehør, thi lader man noget være gennemgaaende, vil det revne som Følge af Bevægelsen. I en muret Bygning med Jernbetonetageadskillelser, skal Fugen føres gennem Tag, Mure og Slidlag; i en Væg eller Tunnel med Flisebeklædning skal den føres gennem Fliserne o. s. V. Dette volder saa meget Besvær, at man helst ikke indlægger Dilatationsfuger under slige Forhold Desuden er Jernbetonkonstruktionernes Mon o- litet en saa fordelagtig Egenskab, at man saavidt muligt ikke bør bryde den. Medens en statisk be- stemt Konstruktion hyppigst vil styrte ned, hvis et enkelt Led svigter, saa vil den statisk ubestemte Kon- struktion i mange Tilfælde kunne klare sig, idet Kræf- terne fordeler sig paa en anden Maade, hvorved det svage Led i mer eller mindre Grad aflastes. Den monolitiske Konstruktion er ogsaa stivere overfor dynamiske Paavirkninger fra den bevægelige Last eller svingende Maskiner. At gøre Konstruktionen statisk bestemt alene for at undgaa indre Kræfter el- | 1er for at forenkle Beregningen kan derfor ikke an- befales. Den væsentligste Grund til at indlægge Dilata- tionsfuger er Ønsket om at undgaa uregelmæs- sige Svindrevner, og for at disse ikke alligevel skal danne sig paa Strækningen mellem Fugerne, bør denne Strækning om muligt støbes i eet Træk. Skæm- mende Svindrevner kan imidlertid undgaas uden Brug af Dilatationsfuger blot ved en hensigtsmæssig og regelmæssig Anbringelsé af Støbeskellene. I disse vil Svindrevnerne komme, da Betonen her er afbrudt, og samtidig har man den Fordel, at Jernet er gen- nemgaaende og kun behøver at forlænge sig lidt for at optage Trækkraften, saa at Revnen kun aabner sig i ringe Grad. Man kan forøge Sikkerheden mod Revner ved langs Støbeskellene at lade nogle 5—10 cm brede Bælter staa aabne (men uden at afbryde Jernene), indtil Mellempartierne har trukket sig no- get sammen, og saa først fylde dem med Beton. Man kunde mene, at det var nødvendigt at give Dilatationsfugerne en vis Vidde af Hensyn til V a r- meud videls e, men dette er under normale For- hold unødvendigt. Man kan nemlig gaa ud fra, at Konstruktionen i Udtørringsperioden vil svinde ca. 0,3 mm pr. m; den befinder sig da i samme Tilstand som om den var afkølet 30° under Støbetemperatu- ren, og Temperaturen skal altsaa stige 30°, førend der kommer Trykspændinger i Konstruktionen, og større Temperaturstigninger behøver man ikke at regne med her i Landet1). ') Svære Betonkonstruktioner bruger lang Tid om at blive gennemvarmede, og en kortvarig, høj eller lav Lufttempe- ratur vil derfor kun forplante sig til Overfladen. Ved Maa- linger i en meget svær Dæmning fandt Merriman (B. u. E. 1909, S. 341), at i et Punkt, der laa i Dm Afstand fra den nærmeste Overflade, var Temperaturdifferensen i Aarets Løb T kun: —---- hvor T er Forskellen mellem Aarets største 3 ■ ’/D og mindste Lufttemperatur. Antages denne at svinge mel- 60 lem —20 og 4 40° C, altsaa 60° C faas: ------------ eller i 3-f/D Midten af en 2 m tyk Hvælving: 20 °. Formlen gælder dog kun for 0,15 m < D < 6 m.