Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

86 Meddelelse X. Om Rentabilitet af Højspændingscentraler paa Landet. , Af Professor W. Rung. (Indledning til Diskussion paa Elektroteknisk Forenings Møde den 14. Dec.). Spørgsniaalet om Landcentralers Rentabilitet har jo været behandlet flere Gange baade her i Elektro- teknisk Forening og i Ingeniørforeningen. Saaledes har Sagen været bragt paa Bane af Direktør Angelo i sit Foredrag om Elektricitetens Centralisation, af Ingeniør Meyer i sit Foredrag om Elektricitetsværker paa Landet, og fornylig af Ingeniør Juul i en Artikel i Elektroteknikeren. Ved disse Foredrag og Artikler er det udfra for- skellige Synspunkter bleven paavist, at Elektricitets- produktion til Landbruget i Almindelighed maa an- ses for en meget daarlg Forretning, og der er da og saa bragt forskellige Midler i Forslag til Rentabilite- tens Forbedring. Direktør Angelo har saaledes i Særdeleshed fremhævet Centraliseringstanken og paa vist, at Produktionsudgifterne paa selve Elektricitets værket væsentlig kan nedbringes ved saavidt mulig at centralisere Produktionen paa et stort Værk, me dens Ingeniør Meyer har beskæftiget sig med Mid- lerne til at forøge Anlægets Indtægter, og Ingeniør Juul har behandlet Transformatorspørgsmaalet. Naar jeg iaften har taget Sagen op paany, er det, fordi jeg mener, at den fortjener at gennemdiskuteres endnu engang og maaske fra et noget mere generelt Synspunkt. Det staar for mig som det væsentligste ved et Anlægs Rentabilitet først og fremmest at be- tragte Udgiftssiden af Regnskabet, og, forinden man fastsætter passende Tarifer for Salget, da først at foretage en indgaaende Undersøgelse af, hvorvidt Ud- gifterne er bragt ned til et absolut M’jnimum; denne Fremgangsmaaide er jo ganske selvfølgelig.ved enhver Fabrikation af Varer, og bør naturligvis være ligesaa selvfølgelig ved Fremstilling af Elektricitet, idet der ingen Mening er i, at Forbrugerne skal yde en større Betaling, fordi Værket maaske er anlagt paa en min- dre hensigtsmæssig Maade. Det er selvfølgelig umuligt at give almen gyldige Regler om, paa hvilken Maade Værkerne bør anlæg- ges for at give de mindst mulige Udgifter, men der er dog visse Punkter, hvor der kan gives ret tydelige Vink om, hvor der kan spares. Disse Punkter findes ret let, hvis man gaar ud fra Resultaterne fra de alle- rede bestaaende Værker, og jeg har derfor taget et lille Uddrag af sidste Aars Statistik, som er opstillet i nedenstaaende Tabel; for at have en rimelig Sam- menligningsbasis, er de fleste Størrelser udtrykt pr. kW. af den samlede Tilslutning, ligesom Udgifter til Rente, Afskrivning og Vedligeholdelse alle er bereg- nede til 9 pCt. af Anlægskapitalen, hvilket sikkert in- ' genlunde kan anses ifor at være for meget. Der er i Tabelen kun medtaget de Værker, som i Hoved- sagen tjener til Forsyning af det rene Landbrug. TABEL. Pr. tilsluttet kW. Højst Maalere ialt........................ 0,5 Maalere til Lys pr. tilsi. Lys...... 1,82 Maalere til Kraft pr. tilsi. Kraft ... 0,23 Tilslutning til Lys: Total Tilslutn.. . 22,5 pCt. Krafttilslutning: Total Tilslutn.... 85 Benyttelsestid ialt Timer........... Benyttelsestid Lys — ...............128 Benyttelsestid Kraft — ............. 91 Rente, Afskr., Vedi. af hele Kapital. 9 pCt......................... 27,7 Rente,, Afskr., Vedi. af Ledn., Transf., Maalere.............. 18,2 Gennemsn. Transformatoreffekt ... 29,6 Transf. Effekt, pr. km Højsp.ledn. 11,9 km Højsp.ledn....................... 0,0325 km Lavsp.ledn....................... 0,0455 Udnyttelsesgrad pr. Transformator. 4,0 pCt. Brændselsolie ekscl. Tab kg ........ 27 Brændselspris (Oliepris 80 Kr.) ... 2,16 Maalerleje Kr....................... 2,44 Solgt kWh.: Producerede kWh. ... 61 pCt. km Lavsp.ledn. pr. Transf. Stat. . . 2,80 Transf. ^(KVA.) : Total Tilslutn... 36 pCt. Lavest 0,42 Middel 0,43 1,37 1,47 0,15 0,175 15 pCt. 20 pCt. 77,5- 80 - 73 84 105 46 65 17,8 22 14,0 16,6 15,0 20 8,0 10 0,0266 0,0275 0,0301 0,0375 2,4 pCt. 3,0 pCt. 22,5 25 1,80 2,00 1,70 2,00 54 pCt. 58,5 pCt. 2,07 2,4 25 pCt. 29 pCt. Det, som ved Betragtning af Tabellen først og fremmest springer i Øjnene, er den overordentlig ringe Forskel, der er paa de forskellige Værker; dette er forøvrigt ogsaa ret let forklarligt, idet de alle er anlagt efter samme System, og i Hovedsagen tjener til Forsyning af Landomraader af lignende Art og Beskaffenhed. Paa Grund af denne indbyrdes Lig- hed vil det kunne anses for tilladeligt at beregne Mid- delværdierne og benytte d’sse ved et tænkt Anlæg, som betegner et Gennemsnit af de bestaaende Værker. Udgifterne pr. tilsluttet kW. vil altsaa om Aaret for et saadant Gennemsnitsværk ifølge Tabellen stille sig som følger: