Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I a I Rente, Afskrivning og Vedligeholdelse af Centralen .................................. 5,4 Kr. Bente, Afskrivning og Vedligeholdelse af Ledninger, Transf. og Maalere......... 16,6 - Lønninger (skønnet) ...............•........ 3,0 - Brændsel 2 Kr.: 0,585 (Virkningsgrad) .... 3,4 Samlede Udgifter pr. tilsi. KW... 28,4 Kr. For at undersøge Rentabiliteten ved en Salgspris paa 40 Øre for Lys og 20 Øre for Kraft, samt en Maalerleje af gennemsnitlig 2 Kr. pr. kW., vil vi ifølge Tabellen antage, at af 1 tilsluttet kW. benyttes de 20 pGt. til Lys og de 80 pCt. til Kraft, og en Benyt- telsestid for Lys og Kraft henholdsvis paa 105 og 65 limer. Indtægt for Lys: 0,2 ■ 105 • 0,4 = 8,4 Kr. Indtægt for Kraft: 4),8- 65 • 0,2 = 10,4 - Maalerleje ................... = 2,0 - 20,8 Kr. Der fremkommer saaledes et Underskud pr. til sluttet kW. paa 28,4 — 20,8 = 7.2 Kr. Det er nu maaske ikke saa vanskeligt at opnaa Dækning for dette Lnderskuid ved at ansætte pas- sende højere Tariffer, men forinden dette sker, bør det dog undersøges, om ikke Udgifterne kan formind- skes saaledes, at en Tariffiorhøjelse enten helt kan bortfalde eller i hvert Fald formindskes. Et vel kendt Middel til at nedbringe Produk- tionsudgifterne og forøvrigt ogsaa til automatisk al sætte Indtægterne op, bestaar i at søge Udnyttelses- graden forbedret; dette Punkt skal jeg dog ikke nær- mere indlade mig paa, dels fordi del maa blive Drif- tens Sag at søge dette opnaaet, og dels fordi jeg >ved rene Landbrugscentraler ikke har megen Tiltro til, i at det kan gøres; man kunde muligvis lade Forbru- gerne to og to være fælles om en Motor, hvorved man vilde opnaa en Fordobling af Benyttelsestiden °g en Forringelse af Centralens Maksimum og der- ved ogsaa af dens Størrelse, men en saadan Ordning vil dog sikkert støde paa store praktiske Vanskelig- heder. Ser man nærmere paa den foran opstillede Be- regning af Udgifterne, vil det ses, at de Udgifter, som hidrører fra Anlægskapitalen er langt de største, og andrager ikke mindre end 78 pCt. af de samlede Ud- gifter, og heraf andrager Ledningsudgifterne med 16,6 Kr. pr. tilsi. kW. den største Del. Man ser heraf, hvad der jo i og for s:g ikke er ubekendt, at man først og fremmest maa søge at formindske Anlægs- kapitalen. hvis Udgifterne skal formindskes, og at det i det væsentligste vil dreje sig om Formindskelse af Udgifterne til Ledninger og Transformatorer, hvil- ke sidste ved de bestaaende Anlæg udmærker sig ved den latterlig lille Udnyttelsesgrad paa 3 pCt. For nærmere at undersøge Indflydelsen af Led- ningsudgifterne har jeg paa Grundlag af Statistiken opstillet Kurven Fig. 1, som viser de samlede An- lægsudgifter til Ledninger og Transforma torer som l’ Linktion iaf den tilsluttede Kilowattmængde; det ses af denne Kurve, at den stiger omtrent retlinet — gan- ske vist er der ikke mange Punkter til Tegning af Kurven —, men den tenderer dog tydelig henimod, al Ledningskapitalen stiger omtrent proportionalt med Tilslutningen. Dette Resultat ser ikke meget gunstigt ud for Centraliseringstanken, thi selv om der ■ved (centralisering kan spares en Del paa Centralens Udgifter, saa vil dette ikke i nogen Grad influere paa Ledningsudgiftewie, som vil stige omtrent proportio- nalt med det forsynede Omraades Størrelse, ifald det er nogenlunde regelmæss:gt bebygget; da Udgifterne til Ledningsnettet omtrent vil andrage 75 pCt. af de samlede Anlægsudgifter, vil Besparelsen ikke betyde ret meget, selv om man i Stedet for flere mindre Høj- spænd’ngsværker byggede ét stort. Et ganske lig- nende Resultat vil man komme til, hvis man betrag- ter den samlede Anlægsudgift paa 22 Kr. pr. tilsi. kW- og sammenligner den med den tilsvarende Ud- gift for Landsbyværkerne, som efter Statistiken er optegnet paa Kurven Fig. 2; det vil da ses. at de større Landsby værker med en Tilslutning paa over 500 KW. ikke har større Udgifter til Rente, Afskrivning og V edligeholdelse end de bestaaende Højspændings- værker. Dette Resultat er jo i og for sig ikke trøsterigt: men man maa dog herved erindre, at .man ved Høj- spændingsværkerne opnaar en ganske anden Elasti-