ForsideBøgerReyjkavik Havn : Foredra…ygning Den 5. April 1918

Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918

Forfatter: N. P. Kirk

År: 1918

Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 332

UDK: Folio 627.21 (491.1)

Med 1 Plan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
6 pramme til Udførelsen af Uddybningsarbejdet. Dette Ma- teriel overførtes ligeledes i adskilte Dele med Dampskib til Reykjavik, hvor del sammenbyggedes paa en Beding paa Stranden. Dampskibet, som overførte del førstnævnte Materiel, afgik fra Danmark den 25. Februar 1913. Med Skibet fulgte foruden den ledende Ingeniør med Familie nogle danske Funktionærer, som skulde medvirke ved Havne- Molehovedet klar til Anbringelse. anlægget. Skibet naaede efter en meget haard Overrejse Reykjavik den 8. Marts under en forrygende Snestorm, som varede i flere Dage; det maatte derfor udlosse sin Last i Læ af den lille, nærliggende 0 Vidø, hvor der fand- tes en Anlægsbro; derfra overførtes Materiellet under gunstigere Vejrforhold til Reykjavik og udlossedes paa Kysten. Straks efter Ankomsten til 'Reykjavik paabegyndtes de forberedende Arbejder for Havneanlægget. Der byg- gedes først en ca. 8 km lang Jærnbane fra Grandimolens Basis til Øskildhid og Skolevarden, hvorfra det lil Havne- anlægget fornødne Grus og Stenmateriale skulde tages. Samtidig byggedes Værkstedsbygninger, monteredes Grave- maskiner. Lokomotiver og Kraner, saaledes al Materiale- kørselen til Grandimolen allerede kunde ipaabegyndes den 15. Maj 1913. Molekærnen bestod af Grusmateriale, som dækkedes med mindre Sten, hvorpaa hele Moleprofilet udfyldtes med større Sten, som paa Molens Yderside havde meget store Dimensioner. Arbejdet foregik paa den Maade, at der successive byggedes en svær Stilladsbro, hvorfra Grustogene fyldte Molekærnen: derefter udfyldte Sien- togene Moleprofilet. I Løbet af Aaret 1913 udkørtes Grus- og Stenmasserne i Grandimolen, og efterhaanden som Stenfylden skred frem, ordnedes Stenene i Molens indre Skraaning med Haandkraft. som et raat Glacis. Paa Mo- lens Yderside udlagdes meget store Stenblokke til fore- løbig Beskyttelse af Molelegemet mod Søens Påvirk- ninger under Vinterstormene. Det følgende Aar ordnedes de store Sten i Molens Overflade og ydre Skraaning med en stor Dampkran. Samme Aar, 1914, lagdes Sporfor- bindelse mellem Stenpladsen og Batterimolens Basis. Denne Mole udførtes derefter paa samme Maade som Grandimolen, idet man paa en Stilladsbro udkørte det fornødne Grus og Stenmateriale samt sikrede Molens Yderside med store Sten, som det følgende Aar ordnedes paa betryggende Maade. Samtidig byggedes Betonmuren paa Molens Inderside samt Kullosningsbroen. Denne sid- ste bestod af en Jærnkonstruktion af svære, nedrammede Differdinger-Jærnbjælker, afbundne med Jærndragere og Trædæk. Paa Broen byggedes et mekanisk Kullosnings- apparat lil Brug for lossende Kulskibe. 1 Aarene 1915—17 byggedes og fuldførtes Effersø- molen paa samme Maade som Grandimolen og Batteri- molen. Som nævnt bestaar de 2 Molehoveder af granitbe- klædte Jærnbeton-Sænkekasser fyldte med Grus. Disse Sænkekasser er 8 m i Diameter og byggedes for Bun- dens og den nederste Del af Sidernes Vedkommende paa en Beding ved Kysten: herfra sattes de i Vandet og byg- gedes færdig i Læ af Effersømolen, hvorefter de sæn- kedes paa deres Plads, som forud var udgravet af Ud- dybningsmaskinen og paa forsvarlig Maade konsolideret med Singels. Med Hensyn lil Detailkonstruktionerne af de for- skellige Bygværker henvises til vedhæftede Plan. Havneanlægget har naturligvis i høj Grad været hemmet af Verdenskrigen, men var desuagtet i sin Hel- hed fuldført og afleveret til Havnebestyrelsen i November Maaned 1917 og stod da Byen i ca. 2 Millioner Kroner, en Pris, som i Særdeleshed under de nuværende Forhold maa anses som meget billig for et saa stort Havneanlæg med permanente Konstruktioner. Paa Bygningsbestyrelsens Vegne kontroleredes Arbej- det af Borgmester, Ingeniør K. Zimsen, senere assisteret af Ingeniør P. Kristjansen, som nu er Havnedirektør i Reykjavik. Molehovedet gøres færdigt. Arbejdet er hovedsagelig udført med islandske Ar- bejdere, medens Arbejdslederne fra Begyndelsen var dan- ske; men efterhaanden som Islænderne blev indøvede i Arbejdet, blev de danske Arbejdsledere delvis erstattet af Islændere.