Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
pramme til Udførelsen af Uddybningsarbejdet. Dette Ma-
teriel overførtes ligeledes i adskilte Dele med Dampskib
til Reykjavik, hvor del sammenbyggedes paa en Beding
paa Stranden.
Dampskibet, som overførte del førstnævnte Materiel,
afgik fra Danmark den 25. Februar 1913. Med Skibet
fulgte foruden den ledende Ingeniør med Familie nogle
danske Funktionærer, som skulde medvirke ved Havne-
Molehovedet klar til Anbringelse.
anlægget. Skibet naaede efter en meget haard Overrejse
Reykjavik den 8. Marts under en forrygende Snestorm,
som varede i flere Dage; det maatte derfor udlosse sin
Last i Læ af den lille, nærliggende 0 Vidø, hvor der fand-
tes en Anlægsbro; derfra overførtes Materiellet under
gunstigere Vejrforhold til Reykjavik og udlossedes paa
Kysten.
Straks efter Ankomsten til 'Reykjavik paabegyndtes
de forberedende Arbejder for Havneanlægget. Der byg-
gedes først en ca. 8 km lang Jærnbane fra Grandimolens
Basis til Øskildhid og Skolevarden, hvorfra det lil Havne-
anlægget fornødne Grus og Stenmateriale skulde tages.
Samtidig byggedes Værkstedsbygninger, monteredes Grave-
maskiner. Lokomotiver og Kraner, saaledes al Materiale-
kørselen til Grandimolen allerede kunde ipaabegyndes den
15. Maj 1913.
Molekærnen bestod af Grusmateriale, som dækkedes
med mindre Sten, hvorpaa hele Moleprofilet udfyldtes
med større Sten, som paa Molens Yderside havde meget
store Dimensioner. Arbejdet foregik paa den Maade, at
der successive byggedes en svær Stilladsbro, hvorfra
Grustogene fyldte Molekærnen: derefter udfyldte Sien-
togene Moleprofilet. I Løbet af Aaret 1913 udkørtes Grus-
og Stenmasserne i Grandimolen, og efterhaanden som
Stenfylden skred frem, ordnedes Stenene i Molens indre
Skraaning med Haandkraft. som et raat Glacis. Paa Mo-
lens Yderside udlagdes meget store Stenblokke til fore-
løbig Beskyttelse af Molelegemet mod Søens Påvirk-
ninger under Vinterstormene. Det følgende Aar ordnedes
de store Sten i Molens Overflade og ydre Skraaning med
en stor Dampkran. Samme Aar, 1914, lagdes Sporfor-
bindelse mellem Stenpladsen og Batterimolens Basis.
Denne Mole udførtes derefter paa samme Maade som
Grandimolen, idet man paa en Stilladsbro udkørte det
fornødne Grus og Stenmateriale samt sikrede Molens
Yderside med store Sten, som det følgende Aar ordnedes
paa betryggende Maade. Samtidig byggedes Betonmuren
paa Molens Inderside samt Kullosningsbroen. Denne sid-
ste bestod af en Jærnkonstruktion af svære, nedrammede
Differdinger-Jærnbjælker, afbundne med Jærndragere og
Trædæk. Paa Broen byggedes et mekanisk Kullosnings-
apparat lil Brug for lossende Kulskibe.
1 Aarene 1915—17 byggedes og fuldførtes Effersø-
molen paa samme Maade som Grandimolen og Batteri-
molen.
Som nævnt bestaar de 2 Molehoveder af granitbe-
klædte Jærnbeton-Sænkekasser fyldte med Grus. Disse
Sænkekasser er 8 m i Diameter og byggedes for Bun-
dens og den nederste Del af Sidernes Vedkommende paa
en Beding ved Kysten: herfra sattes de i Vandet og byg-
gedes færdig i Læ af Effersømolen, hvorefter de sæn-
kedes paa deres Plads, som forud var udgravet af Ud-
dybningsmaskinen og paa forsvarlig Maade konsolideret
med Singels.
Med Hensyn lil Detailkonstruktionerne af de for-
skellige Bygværker henvises til vedhæftede Plan.
Havneanlægget har naturligvis i høj Grad været
hemmet af Verdenskrigen, men var desuagtet i sin Hel-
hed fuldført og afleveret til Havnebestyrelsen i November
Maaned 1917 og stod da Byen i ca. 2 Millioner Kroner,
en Pris, som i Særdeleshed under de nuværende Forhold
maa anses som meget billig for et saa stort Havneanlæg
med permanente Konstruktioner.
Paa Bygningsbestyrelsens Vegne kontroleredes Arbej-
det af Borgmester, Ingeniør K. Zimsen, senere assisteret
af Ingeniør P. Kristjansen, som nu er Havnedirektør i
Reykjavik.
Molehovedet gøres færdigt.
Arbejdet er hovedsagelig udført med islandske Ar-
bejdere, medens Arbejdslederne fra Begyndelsen var dan-
ske; men efterhaanden som Islænderne blev indøvede i
Arbejdet, blev de danske Arbejdsledere delvis erstattet af
Islændere.