Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
At opstille nogen bestemt beregning over størrelsen af paaregnelige havne-
indtægter i Reykjavik, forudsat man kunde benytte samme beregningsmaade som
i norske havne, er selvfølgelig vanskeligt for en udlænding.
Men efter de oplysninger som haves, antages det at fölgende vil være
nogenlunde passende efter den nuværende trafik og som nævnt med benyttelse af
norske satser:
1. Havnefogedpenge........................
2. Havnelods (opföres ikke)
3. Bryggepenge (ekskl. afgift for oplagt gods) ................
4. 1 % tillæg til toldindtægterne...........
5. Tonnageafgift...........................
6. Isafgift (opföres ikke)
7. Fortöjningsafgift........................
kr. 1.000 00
— 3 500 00
500 00
— 6.500 00
— 1.500 00
Kr. 13 000 00
Til disse ordinære indtægter maa kunne regnes afgift af gods, som op-
lægges paa brygge eller havnetomt (kfr. de forskjellige regulativer herfra), op-
sætningsafgift paa baadoptrækkene og endelig bl. a. en mudringsafgift, som
specielt opkræves i flere havne i Evropa.
Men selv om man medtager den hermed fölgende ögning i indtægterne, vil
man vel i den förste tid neppe kunne forudsætte et större nettooverskud end 10
å 12.000 kroner aarlig, som kunde være disponibelt til forrentning og amortisa-
tion af det laan, som maatte optages for det paatænkte havneanlæg, og som
derfor efter en annuitet af 40 aar vilde andrage til kr. 350—400.00000 forudsat
4 V2 % rente.
I et tilfælde som dette maatte det imidlertid være rimeligt at vente nogen
stötte fra byen, paa grund af den stigning i værdien af strandejendommene, som
vil være en fölge af et havneanlæg. Som et eksempel i saa henseende skal
henvises til Esbjergs havneanlæg i Jylland *)•
Men desuagtet maa der söges bidrag af det offentlige og anlæggets skjæbne
vil vel derfor for en stor del afhænge af den forstaaelse og tilslutning, planen
om et havneanlæg i Reykjavik vil finde i Altinget.
Kristiania november 1909.
___________
Gabriel Smith,
_______________________
* ) Kfr. lov af 19. juni 1908 og lovforslag nr. 46 Folketinget 1906—1907.