ForsideBøgerReyjkavik Havn : Foredra…ygning Den 5. April 1918

Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918

Forfatter: N. P. Kirk

År: 1918

Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 332

UDK: Folio 627.21 (491.1)

Med 1 Plan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
12 At opstille nogen bestemt beregning over størrelsen af paaregnelige havne- indtægter i Reykjavik, forudsat man kunde benytte samme beregningsmaade som i norske havne, er selvfølgelig vanskeligt for en udlænding. Men efter de oplysninger som haves, antages det at fölgende vil være nogenlunde passende efter den nuværende trafik og som nævnt med benyttelse af norske satser: 1. Havnefogedpenge........................ 2. Havnelods (opföres ikke) 3. Bryggepenge (ekskl. afgift for oplagt gods) ................ 4. 1 % tillæg til toldindtægterne........... 5. Tonnageafgift........................... 6. Isafgift (opföres ikke) 7. Fortöjningsafgift........................ kr. 1.000 00 — 3 500 00 500 00 — 6.500 00 — 1.500 00 Kr. 13 000 00 Til disse ordinære indtægter maa kunne regnes afgift af gods, som op- lægges paa brygge eller havnetomt (kfr. de forskjellige regulativer herfra), op- sætningsafgift paa baadoptrækkene og endelig bl. a. en mudringsafgift, som specielt opkræves i flere havne i Evropa. Men selv om man medtager den hermed fölgende ögning i indtægterne, vil man vel i den förste tid neppe kunne forudsætte et större nettooverskud end 10 å 12.000 kroner aarlig, som kunde være disponibelt til forrentning og amortisa- tion af det laan, som maatte optages for det paatænkte havneanlæg, og som derfor efter en annuitet af 40 aar vilde andrage til kr. 350—400.00000 forudsat 4 V2 % rente. I et tilfælde som dette maatte det imidlertid være rimeligt at vente nogen stötte fra byen, paa grund af den stigning i værdien af strandejendommene, som vil være en fölge af et havneanlæg. Som et eksempel i saa henseende skal henvises til Esbjergs havneanlæg i Jylland *)• Men desuagtet maa der söges bidrag af det offentlige og anlæggets skjæbne vil vel derfor for en stor del afhænge af den forstaaelse og tilslutning, planen om et havneanlæg i Reykjavik vil finde i Altinget. Kristiania november 1909. ___________ Gabriel Smith, _______________________ * ) Kfr. lov af 19. juni 1908 og lovforslag nr. 46 Folketinget 1906—1907.