Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Til slutning nogle ord om den financielle side af sagen.
I Norge bestrides alle udgifter med udstyr af byernes havne, kajer, för-
töjningen, mudringer o. s. v. af vedkommende bys havnekasse. I enkelte byer
har dog det offentlige dels helt bekostet dækningsarbejder og mudringer, dels
ydet större eller mindre bidrag til denne slags havnearbeider, hvor fiskiribedriften
er af stor betydning og havnekassens evner ringe.
Saaledes er det i Vadsö bygget er molo til omtrent 500.000 kroners kost-
ende, og der er mudringsarbeider igang beregnet til omtrent kr. 200.000.00. —
Byens havnekasse skal nu for egen regning bygge en dampskibskaj.
I Vardö har det offentlige udfort moloanlæg (ca. 2,3 millioner), mudring
og fortøjninger ca. 250.000 kr. — Hammerfest har faaet en molo til kr. 54.000.00,
Tromsö til moloanlæg J/s bidrag af det offentlige (kr. 41.000.00).
Bodö by har mod et bidrag af kr. 29.500.00 faaet et moloanlæg til kr.
760.000.00 omtrent og desuden noget mudring. I Aalesund har det offentlige
udfort havnearbeider til et kostende af kr. 410.000.00 mod et kommunalt bidrag
af 50.000 kr. — Dette er de væsentlige.
De offentlige udgifter til disse som til offentlige havneanlæg overhovedet
er dækket med en del af Statskassen og en del af det saakaldte havnefond, for
tiden med 1/2, af hver.
Havnefondet er oprettet ved lov af 24. mai 1874 (jfr. lov af 19. august
1908) *) og dannes med en udförelsesafgift af fiskevarer. — Fondets indtægter
har i de senere aar været noget variable — i terminen 1. April 1907—31. Marz
1908 udgjorde afgiften kr. 289.226.00.
Statskassen har indtægter af skibsfarten ved den saakaldte »fyr- og laste-
afgift«, som i de sidste budgetaar udgjorde nær 2J/2 million2). Af disse intægter
gaar en væsentlig del til udgifter ved fyrvæsenet (budget ca. 9U0 000 kr. aarlig).
Byernes havnekasser har følgende indtægtskilder:
1. Havnefogedpenge efter Havnelovens3).................
2. Havnelods — — .................
3. Bryggepenge — — .................
4. 1 % tillæg til toldindtægterne — ■— .................
5. Tonnageafgift — — .................
6. Isafgift — — .................
7. Fortøjningsafgift — — .......................... .
Satserne for alle disse afgifter er, som det vil sees, fastsat ved lov med
undtagelse af havnelods, isafgift og bryggepengene. Disse kan variere en del
paa de forskjellige steder, som det vil fremgaa af de takstregulativer, som
medfölger.
§ 16
§ 24
§ 55
§ 28
§ 29
§ 30
§ 47
____________
______________________
’) Disse love fölge som bilag.
2) Bestemmelserne for denne afgift fölger som bilag.
s) Havneloven af 10. Juli 1894 fölger som bilag.