Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
Den Tid, den behøver til at blive fuldvoksen, er i det mindste
i enkelte Tilfælde ikke mere end to Aar. Jeg- har saaledes i
August Maaned 1901 fundet fuldvoksne Individer (og deriblandt
ogsaa det før omtalte største Eksemplar) i Kølen af et Fartøj, der
havde staaet paa Land hele Vinteren 1898—99, men været uaf-
brudt paa Søen fra Marts 1899. Jeg gaar ud fra som sikkert, at
havde der været „Orme“ i det, før end det blev sat paa Land, saa
vare de døde og raadnede bort i den Tid, det stod paa det Tørre,
som følgende viser.
I Fjor Sommer anstillede jeg nemlig Forsøg med den for at
faa at vide, hvor længe den kunde leve paa det Tørre. Jeg op-
bevarede nogle Stykker Træ med Pæleorme i, tagne af Straakølen
af et Fiskerfartøj, og opbevarede dem paa et køligt Sted i Skygge;
jeg erfarede da, at Dyrene kunde! holde sig levende i deres Gange i 10
Døgn, men efter 2 Døgn til (vare de alle døde, hvorpaa Forraad-
nelsen hurtig indtraadte. Desuden anbragte jeg dem i et Stykke
Træ i to Døgn i et Fryserum med 6° C. De bleve stivfrosne,
men da de tøede op igen, vare de levende. Desværre kunde jeg
ikke fortsætte dette Forsøg, da jeg manglede Materiale. — I Fersk-
vand levede nogle Individer, jeg gjorde Forsøg med, kun i 2—3
Timer, i 3 Timer i Saltvand opblandet til Halvdelen med Fersk-
vand og en lignende Tid i bedærvet Saltvand.
Det er hovedsagelig kun to Steder paa de Fartøjer, jeg har
undersøgt eller faaet Oplysninger om, som blive angrebne af Pæle-
ormen, nemlig Vandlinjen og Straakølen, eller, naar denne mangler,
da selve Kølens nederste Del. At Straakølen (eller selve Kølen)
angribes særlig, kommer deraf, at Fartøjerne altid renses („bankes11)
og males eller tjæres liggende i Strandsandet, med Straakølen eller
Kølens nederste Del begravet i dette. Den faar derfor aldrig nogen
Maling eller Tjære paa sig og bliver lettere Bytte for „Ormen11.
Paa et Skib, hvor Straakølen var helt gennemædt, havde næsten
alle „Ormene11 boret sig ind i dennes Underflade. For Vandlinjens
Vedkommende er Aarsagen nærmest den, at Tjæren eller Malingen
skrabes let af dér af Baade, Ankerflige o. fi., saa at „Ormen“