Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forinden jeg skal have den Ære al meddele nogle
Oplysninger angaaende Anlægget af Reykjaviks nye Havn,
vil jeg tillade mig ganske kort at omtale denne Havne-
sags historiske Udvikling.
Saa langt tilbage i Tiden, som der findes Kort over
Reykjavik, har her værel Ankerplads for Skibe, idet der
paa alle gamle Kort er antydet et Skib paa Reden, som
tidligere kaldtes Holmsvik.
første Havneinstruktion er dateret 15. Maj 1856; men no-
gen større Trafik har der næppe været, da Havneproto-
kollen udviser, al der kun har været afholdt Møder med
Aars Mellemrum.
Det var først mod Slutningen af det 19. Aarhun-
drede, at der blev Tale om nogen egenllig Trafik, da man
fra at drive Fiskeriet fra aabne Baade, som kunde træk-
kes paa Land, hver Gang de kom ind fra Fiskeriet, gik
Reykjavik Havn, set fra Byen.
Reykjavik Handelsplads laa i gammel Tid paa den
nuværende Effersø, som har været forbundet med Fast-
landet ved en Landtange. Det er imidlertid først i den
senere Tid, at Havnepladsen har faaet saa stor Betydning,
over til at anvende større Dæksfartøjer eller Kuttere.
Disse Fartøjer kunde ikke trækkes paa Land, men maatte
have en nogenlunde sikker Havneplads som Basis. En
saadan fandt man ved Reykjavik, som ikke ligger for
Materialtog.
at der kunde blive Tale om egenllige Havneanlæg. Saa I fjernt fra Fangststederne, og hvorhen Havisen fra Grøn-
sent som i 1885 fik Reykjavik sin første Havnebestyrelse, I land saa godt som aldrig naar. og hvortil Sejladsen gen-
bestaaende af Byfogden sorn Formand, en Borgerrepræ-1 nem Faxebugten altid er mulig. Heri il kommer, at der er
senlant saml et Medlem, valgt af Borgerne. Ved Havne- nogenlunde Læ, og at der i Nærheden findes gode Pladser
lov af 11. Juli 1911 gik man over til den nuværende Ord- til Vinterleje for Skibene, saml at de lave, slenede Kyst-
ning, hvorefter Borgmesteren er Formand for Havneud- arealer er velegnede til Tørrepladser for Klipfisken.
valget, der desuden bestaar af 4 af Byraadet valgte Med- I Begyndelsen af indeværende Aarhundrede kom
lemmer, hvoraf de 2 skal være Byraadsmedlemmer. Den Damptrawlere og Motorfartøjer til Island, hvilket med-