Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918

4 førte en endnu større Udvikling af Fiskeriet og dermed at kunne skaffe til Veje. en betydelig Forøgelse af Ind- og Udførsel af Varer. Trawlerne søgte alle Station i Reykjavik, og som Følge heraf steg Omsætningen af Varet' til 60—70 000 Tons aarligl. Det blev derfor paatrængende nødvendigt at for- bedre Havneforholdene og skaffe bedre Dækning. Til Losning af Varerne brugtes Lægtere og Storbaade, som kunde bære 5—10 Tons. Varerne afleveredes ved nogle ubeskyttede Broer paa Kysten, hvilket havde til Følge, at Baadene undertiden kæntrede, og Varerne ødelagdes. Batterimolen med Kulbroen. Reykjavik Havnebestyrelse anmodede derfor Ingeniør Paulli i København om at udarbejde et Havneforslag, og i 1896 fremkom Ingeniøren med et saadant til en Dokhavn: En Plenvendelse til den island- ske Regering om Støtte resulterede i en Havnelov af 1911, hvorefter den islandske Landskasse bevilgede et Tilskud paa Kr. 400 000 til en Havn ved Reykjavik samt garanterede for et Havnelaan paa Kr. 1 200 000. hvilket Laan blev stillet til Disposition af de københavnske Ho- vedbanker paa favorable Vilkaar. Hermed var Sagen saa vidt i Orden, at Havneanlæg- get i Maj 1912 kunde udbydes til Licitation efter Havne- direktør Smidt’s af Landsingeniør Krabbe noget ændrede Plan, som var baseret paa Bygning af 3 Dækmoler af Sten med en Kullosningsbro langs den ene Moles Inderside. Desuden forudsattes bygget en mindre Havnepier med et tilstødende, opfyldt Havneareal saml en Uddybning i Havnen. Det ved Licitationen indkomne, billigste Tilbud, som blev antaget til Udførelse, var fra A’. C. Monberg i Køben- havn og baseret paa eget Projekt, som dog i Hovedtræk- kene fulgte del udbudte; men Grandimolens Basis var trukket længere mod Vest for al give gunstigere Afløb for Dønning i Havnen: desuden var Molens Form ændret for at lette Jærnbaneforbindelse med Effersø med Hen- blik paa eventuelle Fabrikanlæg paa denne 0. Molepro- filerne var ogsaa noget ændrede, og Molehovederne pro- jekterede som granitlbeklædte Jærnbeton-Sænkekasser, fyldt med Grus. Endvidere var der for at skaffe mere Ro i Havnen for mindre Fartøjer og Vinterliggere projek- teret en Inderhavn, som imidlertid ikke var indbefattet i Tilbudssummen, og som desværre ikke kom til Udførelse. • ° da man ikke mente at kunne ofre det dertil nødvendige Beløb, Kr. 100 900. Under Arbejdets Udførelse viste der sig stor Efter- ; spørgsel efter Havnearealer til Oplagspladser, Pakhuse og Skure m. m. Havnebestyrelsen bestemte sig derfor til at fremstille større Opfyldningsarealer paa Havnens By- side. Disse Arealer indfattedes paa en Strækning af ca. 160 m med el Jærnbolværk — System Larssen — til An- lægsplads for større Skibe; i øvrigt bestod Indfatningen for Opfyldningsarealerne af Stenglacis, hvorfra der ud- byggedes en Del Anlægsbroer for mindre Fartøjer. Havnens Udstrækning paa Bysiden er ca. 1 Kilometer; dens Vandareal er ca. 462 000 m2, og det uddybede Areal ør ca. 143 000 m2; Anlægspladsernes Længde for større Skibe er ca. 240 m. og Anlægsbroernes Længde er ca. Batterimolen med Kulbroen. men da en saadan Havn ansloges til al ville koste ca. 41/,. Millioner Kroner, stilledes Sagen indtil videre i Bero. En halv Snes Aar senere anmodedes Havnedirektør Smidt i Kristiania om at udarbejde Forslag til en Tidevands- havn. Dette Forslag ansloges til en Bekostning af ca. I1/., Million Kroner, hvilken Sum Havnebestyrelsen mente 150 m. Dækmolernes samlede Længde er ca. 1600 m. Til Molerne og de opfyldte Arealer er medgaaet ca. 120 000 m3 Sten og ca. 210 000 m3 Grus. Alle disse Ma- lerialier er tilført pr. Jærnbane fra Fjældpartier og Grus- grave fra Landet syd for Reykjavik. Til Stensprængning er hovedsagelig anvendt pneumatisk Boring, og af