Om Vask og Vaskemidler
Forfatter: Georg E. Mathiasen
År: 1913
Sted: KØBENHAVN B.
Sider: 16
UDK: 668.1 Math Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000138
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Om Pletter.
Chocolade, Kaffe, brun Sauce og alle lignende Pletter
fjærnes med Panamabark i Udtræk eller Afkog.
Thepletter borttages af hvid Vask, ved at Pletten hol-
des over en Ske eller Kop og overhældes med kogende
Vand.
Rødvinspletter og Ostepletter aftages af Duge med
Brintoverilte. Vasken koges først. Pletterne dyppes derpaa
en Blanding af lige Dele Brintoverilte og Vand, hvori
dog ogsaa blandes nogle Draaber Salmiakvand.
Rustpletter fugtes med varmt Vand og paastrøs Syre-
salt, hvorefter de afvaskes med kogende Vand efter et
Par Minutters Forløb. Nytter Behandlingen ikke første
Gang, da maa den gentages.
Blækpletter behandles som Rødvinspletter. Bliver der en
gul Sk jol tilbage efter Dypningen i Brintoverilten, da anvendes
lidt Syresalt, som antydet overfor Rust.
Jordslaaethed gaar i Reglen bort, naar det plettede Tøj
koges i en god Sodalud tilsat Vandstofssuperoxyd. Er Plet-
terne ganske friske, er nogle Korn krystaliseret Citronsyre
opløst i varmt Vand tilstrækkeligt til at faa dem til at for-
svinde.
Jodpletter paa Lagener aftages ved Vaskning i under-
svovlsur Natron.
Oliefarve kan, saalænge Pletten er frisk, afvaskes i
Terpentin. Er Pletten ældre, gives en Afvaskning i Benzol,
bagefter Terpentinbehandlingen.
Pletter, som kun ses, naar de holdes op mod Lyset,
skriver sig fra „Vidundervaskemidler", eller ikke omhyg-
gelig opløst Soda, eller urene Chlorbade.
Apropos! Om Chlor — det saa meget anvendte og
berygtede Blegemiddel — skal der kun siges, at det er
med fuld Ret, det bærer sit daarlige Rygte. Chlorpletter
lader sig aldrig fjærne. De synes hvide naar Lyset falder
paa dem, og graa, naar Lyset gennemskinner dem.
Terpentinolie er derimod et gammelt og helt uskade-