Om Vask og Vaskemidler

Forfatter: Georg E. Mathiasen

År: 1913

Sted: KØBENHAVN B.

Sider: 16

UDK: 668.1 Math Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000138

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
13 Om Pletter. Chocolade, Kaffe, brun Sauce og alle lignende Pletter fjærnes med Panamabark i Udtræk eller Afkog. Thepletter borttages af hvid Vask, ved at Pletten hol- des over en Ske eller Kop og overhældes med kogende Vand. Rødvinspletter og Ostepletter aftages af Duge med Brintoverilte. Vasken koges først. Pletterne dyppes derpaa en Blanding af lige Dele Brintoverilte og Vand, hvori dog ogsaa blandes nogle Draaber Salmiakvand. Rustpletter fugtes med varmt Vand og paastrøs Syre- salt, hvorefter de afvaskes med kogende Vand efter et Par Minutters Forløb. Nytter Behandlingen ikke første Gang, da maa den gentages. Blækpletter behandles som Rødvinspletter. Bliver der en gul Sk jol tilbage efter Dypningen i Brintoverilten, da anvendes lidt Syresalt, som antydet overfor Rust. Jordslaaethed gaar i Reglen bort, naar det plettede Tøj koges i en god Sodalud tilsat Vandstofssuperoxyd. Er Plet- terne ganske friske, er nogle Korn krystaliseret Citronsyre opløst i varmt Vand tilstrækkeligt til at faa dem til at for- svinde. Jodpletter paa Lagener aftages ved Vaskning i under- svovlsur Natron. Oliefarve kan, saalænge Pletten er frisk, afvaskes i Terpentin. Er Pletten ældre, gives en Afvaskning i Benzol, bagefter Terpentinbehandlingen. Pletter, som kun ses, naar de holdes op mod Lyset, skriver sig fra „Vidundervaskemidler", eller ikke omhyg- gelig opløst Soda, eller urene Chlorbade. Apropos! Om Chlor — det saa meget anvendte og berygtede Blegemiddel — skal der kun siges, at det er med fuld Ret, det bærer sit daarlige Rygte. Chlorpletter lader sig aldrig fjærne. De synes hvide naar Lyset falder paa dem, og graa, naar Lyset gennemskinner dem. Terpentinolie er derimod et gammelt og helt uskade-