Om Vask og Vaskemidler
Forfatter: Georg E. Mathiasen
År: 1913
Sted: KØBENHAVN B.
Sider: 16
UDK: 668.1 Math Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000138
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Er Vandet jernholdigt kan det tilsættes nogle Skefulde
Oxalsyre.
For overhovedet at sikre sig mod gul Vask kan man
koge Vandet, og derpaa filtrere det gennem et Stykke
gammelt Lærred.
At bedømme Vandet efter dets Udseende lader sig
ikke gøre; „Skinnet" vil da bedrage, da Vandet kan have
det mest metalklare Udseende og dog være belastet med
Jern —Mangan—Kalk og Magnesiasalte.
Særlig forsigtig bør man forholde sig med Grundvand.
Disse Anvisninger er nærmest møntet paa almindelige
Husholdninger, hvor man ikke har meget Tøj at behandle.
Paa Herregaarde og i Vaskerier, tilraades det at anskaffe
Vandrensere, der ad mekanisk Vej renser og blødgør
Vandet.
Daarlige Sæber og Vaskemidler
oversvømmer som bekendt Markedet nutildags i en næsten
uhyggelig Mængde. Man spørger uvilkaarlig, hvad er Grun-
den til denne Masseproduktion af Vaskemidler, og faar et
fyldestgørende Svar i dette ene Ord: Margarinefabrika-
tionen !
Fedtstoffer, der før i Tiden blev gjort til Sæbe, gaar
nu i Folk „som Smør“ bogstavelig talt!
Det er utroligt, hvor langt ned blandt de fedtholdige
Stoffer, der søges af Margarinefabrikerne.
Som Følge heraf er der bleven permanent Dyrtid paa
de til god Sæbe egnede Fedtstoffer og derved fremkommer
de mange blandede Vaskemidler, der udbydes som billigere
i Brug end Sæben.
Man bør vogte sig for sammensatte Vaskemidler, da