Om Vask og Vaskemidler

Forfatter: Georg E. Mathiasen

År: 1913

Sted: KØBENHAVN B.

Sider: 16

UDK: 668.1 Math Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000138

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
5 Er Vandet jernholdigt kan det tilsættes nogle Skefulde Oxalsyre. For overhovedet at sikre sig mod gul Vask kan man koge Vandet, og derpaa filtrere det gennem et Stykke gammelt Lærred. At bedømme Vandet efter dets Udseende lader sig ikke gøre; „Skinnet" vil da bedrage, da Vandet kan have det mest metalklare Udseende og dog være belastet med Jern —Mangan—Kalk og Magnesiasalte. Særlig forsigtig bør man forholde sig med Grundvand. Disse Anvisninger er nærmest møntet paa almindelige Husholdninger, hvor man ikke har meget Tøj at behandle. Paa Herregaarde og i Vaskerier, tilraades det at anskaffe Vandrensere, der ad mekanisk Vej renser og blødgør Vandet. Daarlige Sæber og Vaskemidler oversvømmer som bekendt Markedet nutildags i en næsten uhyggelig Mængde. Man spørger uvilkaarlig, hvad er Grun- den til denne Masseproduktion af Vaskemidler, og faar et fyldestgørende Svar i dette ene Ord: Margarinefabrika- tionen ! Fedtstoffer, der før i Tiden blev gjort til Sæbe, gaar nu i Folk „som Smør“ bogstavelig talt! Det er utroligt, hvor langt ned blandt de fedtholdige Stoffer, der søges af Margarinefabrikerne. Som Følge heraf er der bleven permanent Dyrtid paa de til god Sæbe egnede Fedtstoffer og derved fremkommer de mange blandede Vaskemidler, der udbydes som billigere i Brug end Sæben. Man bør vogte sig for sammensatte Vaskemidler, da