Om Vask og Vaskemidler
Forfatter: Georg E. Mathiasen
År: 1913
Sted: KØBENHAVN B.
Sider: 16
UDK: 668.1 Math Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000138
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Ved Anvendelse af Smøresæbe, benytter man helst en
kornet ren Kalisæbe.
Denne er dog ret vanskelig at faa fat paa, da de fleste
Forretninger kun fører fyldte Sæber, tilmed af anden og
tredie Kvalitet, hvis Fyld væsentlig bestaar af Kartoffelmel,
der giver graa og stribet Vask.
Kartoffelmelet aflagrer sig paa Bunden af Vaskekedlen,
hvor det brænder fast og er vanskeligt at fjerne.
Af det foregaaende vil man have lært, at ugunstige
Vaskeresultater ikke stammer fra Maaden at vaske paa,
men har sin Aarsag i daarlig egnet Vand og slette Vaske-
midler.
En eller anden æret Husmoder vil maaske indvende,
at man ved Haandvask kunde være tilfreds med en Sæbe,
der viste sig ret umulig til Maskinvask, og deri har Fruen
Ret.
Men vær saa venlig at erindre, at ved Haandvask
„skrubber" man saa længe paa Tøjet til det er rent, mens
man ved Maskinvask skulde undgaa en saa radikal Frem-
gangsmaade.
Vask paa en rigtig Maskine hviler paa en for Tøjet
langt blidere Bassis, hvor netop Vandets Blødhed, Sæbens
Godhed og Dampens rensende Magt spiller en Rolle. De
gammeldags Trækar med riflede Sider og Bund, og en be-
vægelig Træklo til at vride rundt i Tøjet kan selvfølgelig
ikke medregnes til rigtige Vaskemaskiner. De slider fuldt
saa meget paa Tøjet som Vaskebrædtet.
Den egentlige Vaskeproces
forudsætter man, at enhver Husmoder kender.
For Fuldstændigheds Skyld skal kun nævnes, at Tøjet
altid bør sorteres før Vasken.
Det hvide Tøj behandles for sig, dei kulørte for sig og
det uldne for sig.