Om Vask og Vaskemidler

Forfatter: Georg E. Mathiasen

År: 1913

Sted: KØBENHAVN B.

Sider: 16

UDK: 668.1 Math Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000138

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
7 Ved Anvendelse af Smøresæbe, benytter man helst en kornet ren Kalisæbe. Denne er dog ret vanskelig at faa fat paa, da de fleste Forretninger kun fører fyldte Sæber, tilmed af anden og tredie Kvalitet, hvis Fyld væsentlig bestaar af Kartoffelmel, der giver graa og stribet Vask. Kartoffelmelet aflagrer sig paa Bunden af Vaskekedlen, hvor det brænder fast og er vanskeligt at fjerne. Af det foregaaende vil man have lært, at ugunstige Vaskeresultater ikke stammer fra Maaden at vaske paa, men har sin Aarsag i daarlig egnet Vand og slette Vaske- midler. En eller anden æret Husmoder vil maaske indvende, at man ved Haandvask kunde være tilfreds med en Sæbe, der viste sig ret umulig til Maskinvask, og deri har Fruen Ret. Men vær saa venlig at erindre, at ved Haandvask „skrubber" man saa længe paa Tøjet til det er rent, mens man ved Maskinvask skulde undgaa en saa radikal Frem- gangsmaade. Vask paa en rigtig Maskine hviler paa en for Tøjet langt blidere Bassis, hvor netop Vandets Blødhed, Sæbens Godhed og Dampens rensende Magt spiller en Rolle. De gammeldags Trækar med riflede Sider og Bund, og en be- vægelig Træklo til at vride rundt i Tøjet kan selvfølgelig ikke medregnes til rigtige Vaskemaskiner. De slider fuldt saa meget paa Tøjet som Vaskebrædtet. Den egentlige Vaskeproces forudsætter man, at enhver Husmoder kender. For Fuldstændigheds Skyld skal kun nævnes, at Tøjet altid bør sorteres før Vasken. Det hvide Tøj behandles for sig, dei kulørte for sig og det uldne for sig.