Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 11 — I Overensstemmelse med den Enhed, der var oparbejdet mellem de forskellige Kunstarter, blev Malerkunsten udpræget malerisk. I dens Værker er den arkitektoniske Symmetri og Strenghed banlyst, og den »maleriske Uorden« eller Frihed altbeherskende. Billedfladen føles ikke og maa ikke føles. Kompositionerne mangle som Regel bestemt Afgrænsning. I Dybden aabner' sig uendelige Perspektiver. Lys og Skyggevirkningerne ere hyppigt effektfulde. Figurernes Rumvirkning understreges; er der flere, anbringes de i forskellige Planer; deres Be- vægelser ere stærke, og hvor Lejlighed byder sig, gaa de i de forskellig- Marmorbroen. ste Retninger. For at fremhæve det bevægede bliver Handlingen arran- geret helt eller delvis skævt for Beskueren, saa at Billedets Tyngdepunkt forskubbes til en af Siderne. De enkelte Genstande eller Figurer faa sjældent Lov at tegne sig i deres fulde Skikkelse, snart dækkes de delvis af andre Genstande, snart overskæres de af Rammen, og snart fortabe de sig i det ubestemte. Der er en sand Mani for dristige Forkortninger, samtidig med at Skyer og andre Luftfænomener samt mægtige Draperier spille en fremtrædende Rolle. Alt i alt kan der neppe nævnes det særlig maleriske Virkemiddel, som Rokoko-Malerkunsten ikke benytter. Det var, som om de mange Baand, den var spændt i, frembragte et Højtryk. Den viste paa sit Omraade en betydelig Dristighed, og den ejede en Fart og Lethed, som er enestaaende i Kunstens Historie. Vi har karakteriseret Rokokoen som den mest æstetiske Kunst; dette bør suppleres med, at den