Københavns Frihavnsanlæg
År: 1894
Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 20
Særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift 18de Aarg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Københavns Frihavnsanlæg.
Bygningen af en Lokomotivremise i Nærheden af
søndre Frihavnsindgang,
— - den elektriske Centralstation paa
Vestkajen,
Anlæget af den elektriske Installation for Kraft
og Belysning,
— - Frihavnsterrainets Sporarrangement,
samt
— - Frihavnsterrainets Fei'skvandsanlæg.
Administrations- og Kontorbygningen inde-
holder i den høje, luftige Kælder Varmekamre og for-
skellige Kontorlokaler, i Stuen Mæglerkontorer, paa
1ste Sal Fi’ihavnsaktieselskabets Hovedkontor samt
Kontorer for Bestyrelsen, Direktøren, Ingeniøren, Bud-
stue, m. m. og paa Loftet Tegnestue og Arkiv. Pæle-
fundamentet under Bygningen udførtes af Tømmer-
mester 0. Køhier, der paabegyndte Arbejdet i Maj
1893, medens selve Bygningen er opført af Tømmer-
mester Chr. Henchel i Forbindelse med Murmester
Lytthans-Petersen.
Vagtbygningen indeholder i den høje Kælder
Bolig for en Portner, Varmeapparat samt Brusebade,
paa 1ste Sal Politilokaler og Samlingsstuer for det
arbejdssøgende Mandskab og paa Loftet to større og
en mindre Sovesal for det Mandskab, der skal være
disponibelt til muligt forefaldende Natarbejde. Pæle-
fundamentet under denne Bygning udførtes ligeledes
af Tømmermester 0. Køhier, der paabegyndte Arbejdet
i Maj Maaned 1893, medens selve Bygningen er op-
ført af Murmester A. Broe i Forbindelse med Tøm-
mermestrene Kornerup Koch og Petersen.
Pro vianteringsboderne, der indtil videre
bygges saa stor, at den rummer Plads for seks Hand-
lende, og hvorfra Skibene kunne forsynes med de
almindelige Nødvendighedsartikler som Proviant, Tov-
værk m. m., er givet i Entreprise til Tømmermester
C. F. Fjeldsøe, der har paabegyndt Arbejdets Udførelse
i Begyndelsen af August Maaned 1894.
Frihavnens imponerende Toldbygning, belig-
gende ved den søndre Hovedindgang til Frihavns-
terrainet, er alt tidligere omtalt. Selve Bygningen
opføres af Murmester A. Broe, der paabegyndte Ar-
bejdet i April Maaned 1894, medens de store Perroner,
der omgiver den, udføres af Entreprenørerne Gluud &
Madsen, der paabegyndte dette Arbejde i August
Maaned 1894.
Alle de nys omtalte Bygninger saavel som Toi-
lethuset ere tegnede og udførte under Kontrol af Arki-
tekt E. Schiødte og Ingeniør H. A. Hammerich, og jeg
skylder først nævnte særlig Tak for Udarbejdelsen af
medfølgende Plan 9; de forskellige Varmeapparater
ere projekterede af Ingeniør Berléme-Nix.
I det følgende skal endnu til Slutning gives en
kortfattet Beskrivelse af de forskellige Pakhuse og
Skure paa Frihavnsterrainet, der ere tegnede og ud-
førte under Kontrol af Etatsraad V. Dahlerup og mig,
medens Varmeanlæget paa Østmolen ligeledes er pro-
jekteret af Ingeniør Berléme-Nix.
Langelinieskuret under den forhøjede Prome-
nade paa Østmolen (jfr. Plan 5) har et T ä 8' højt
Kælderrum og et 11' å 12J højt Overrum. Etage-
adskillelsen mellem Kælder og Overrum er paa de
sydligste c. 170 Fod af Længden dannet af tæt liggende
Staalbjælker, der række over hele Skurets Bredde, og
mellem hvilke der er slaaet Kappehvælvinger, hvorover
Betonudligning og Gulv; Gulvet er her som overalt
i Pakhuse og Skure paa Frihavnsterrainet dobbelt
Plankegulv med et Indlæg af Asbestpapir for at hin-
dre Ilds Udbredelse og Paavirkning fra oven og ned
efter. I Resten af Skuret er Etageadskillelsen dannet
af Moniei’buer, der bæres af svære Staalbjælker, én
for hver c. 15 løb. Fod af Skuret; hver af disse
Bjælker, hvis Ender hvile ind paa Ydermurene, under-
støttes paa Midten af en Støbejærnssøjle; Bjælkerne
beskyttes imod Udpaavirkning ved en Monier-Beklæd-
ning og Søjlerne ved en tilsvarende Beklædning.
Oven paa Monierbuerne udlignes der med Beton og
der over anbringes da Gulvet. Overrummets Loft,
der samtidig tjener til Promenade, er ligeledes dannet
af Monierbuer, skiftevis i 10 Fods og 5 Fods Spænd,
der bæres af Staalbjælker uden Søjleunderstøtning
under Midten og ere beskyttede mod Ild som foran
nævnt; oven paa Betonudligningen over Buerne bliver
der anbragt et Asfaltlag af Hensyn til Promenaden.
Overrummets Gulv ligger c. 11 Fod over dagligt Vande,
eller c. Fod over det omgivende Terrain, og er
fortsat uden for Skuret i c. 6 Fod brede Perroner paa
hægge Sider af dette, saaledes at Varerne kunne trans-
porteres horisontalt fra og til Jærnbanevogn. Gulvet
er beregnet for en Belastning af 250 Pd. pr. Fod.
Kælderrummets Gulv ligger i 2 Fods Højde over
dagligt Vande; paa bægge Sider af dette Rum løbe
langs Skurets lange Sider c. 5 Fod brede forsænkede
Transportgange under de nys nævnte Perroner; den
vestlige af disse Transportgange har Gulvet i dagligt
Vande, medens Gulvet i Transportgangen imod Øst af
Hensyn til Bolværksforankringen ligger 1 Fod over
dagligt Vande. Disse Ganges Højde er henholdsvis c. 10
Fod og c. 9 Fod, og de forbindes indbyrdes med 6 tvær-
løbende Passager, udførte som Fordybninger i Kælder-
gulvet; ved Hjælp af smaa Vogne, løbende paa Spor
i Transportgangene, ville Varerne kunne ti’ansporteres
paa langs ad Skuret. Kælder og Overrum ere for-
bundne med hinanden ved 5 brandfri Trapper og 5
elektriske Elevatorer til Varernes Transport, hvoraf
dog foreløbig kun de to installeres.
Piloteringen under Langelinieskuret udførtes i
Tidsrummet fra 22de September 1892 til 20de Juni
1893 af Tømmermester Unmack; Støbningen af Kælde-
ren udførtes af Havnevæsenets egne Folk, medens
selve Bygningen opførtes af Murmester R. P. Nielsen,
der paabegyndte sit Arbejde den 28de August 1893.
Støbejærnssøjlerne ere leverede af Kristianshavns Jærn-
støberi & Maskinværksteder, det øvrige Støbejærns- og
Snaedearbejde af Firmaet Caroc & Schiemann, Tømmer-
arbejdet af Tømmermester N. P. Fjeldsøe, Skydeportene
af Smedemester Drost, Monierarbejdet af Entrepre-
nørerne Sørensen & Andersen og Asfalteringen af Gros-
serer A. Prior. Bygningen er beklædt med raa