Københavns Frihavnsanlæg

Københavns Frihavnsanlæg. 7 Fod, Selve Fyrhuset udføres af Firmaet Smith & Mygind, medfens Lanternen med Urværk leveres af Firmaet Frydenlund & Søn i Forbindelse med Instru- mentmager Neergaard-, Pramrendens nærmfere Detailler ere angivne paa Plan 6. Dens Anlæg, der først vedtoges päa et senere Tidspunkt end selve Frihavnsånlæget, nødven- diggjorde Gennembrydningeh af den oprindelige Fange- dæmning, hvorfor der ved Tømmermestrene Tesch og Hinrichsdn sloges en Kassefangedæmning, 201 bred, tiden om Pramrendens østlige Munding i Tidsrummet frä Juli til September 1892. Tømmerarbejdet ved Fundamenterne under Pramrendens Kajmure og de tilhørende 4 Tværspundsvægge er udført af Tømmer- mester Kornerup-Bang fra 18de November 1892 til 26de Juli 1893. Murerarbejdet blev den 13de Marts 1893 paabegyndt af Entreprenørerne for clet sydlige Udgravnings- og Kajmursarbejde i Frihavnen. Over de fire Tværspundsvægge ere Pramrendens Sider forsynede med otte False, der allerede under Arbejdets Udførelse have været benyttede til Rendens delvise Afspærring; den ene af dem vil blive anvendt til den natlige Toldafspærring af Pramrenden. Den langgaaende Tunnel gennem det søndre Frihavnsbassins Kajmure, der forhen er nærmere berørt, er ved Hjælp af to Skakter forbunden med en Tunnel under Pram- rendens Bund, saaledes som dot fremgaar af Længde- snittet paa Plan 6. Gennem den sydlige Pramrende- mur er der ført en Saltvandsledning fra Reden; denne fortsætter sig i en 15" saltglasseret Ledning hen til Frihavnens elektriske Centralstation, der derigennem tilføres den fornødne Mængde Kondensationsvand. Pramrenden er overkrysset af 5 Jærn broer: Den vestlige, der er udført af Jærnstøber J. F. Mogensen, skal tjene til senere Overførelse af et Jern- banespor ud paa Østmolen foran for de derværende Pakhuse. — Den derpaa følgende Bro afgiver Bredde dels til et 10 Fod bredt Fodgængertrottoir, dels til en 18 Fod bred Kørebane og endelig til to Jærnbanespor, der ude paa Østmolen forgrene sig til fire Spor, beliggende mellem de nys nævnte Pakhuse og Lange- liniepronienaden; denne Bro er udført af Firmaet Riedel & Lindegaard. — Dernæst følger, stadig gaaende imod Øst, uden for Toldindhegningen en Vej bro for den almindelige Færdsel mellem Østmolens Indlandskaj og Byen; den er udført i Neuwied (Arn. Georg) gen- nem Firmaet Ståhlgren db Hertz. — Derpaa kommer den højt liggende Promenadebro, ved hvilken Murar- bejdet er udført af Murmester R. P. Nielsen, medens Jernkonstruktionen hertil lige som til den øst her for liggende 15' brede Gangbro er udført af Maskinfabri- kant Petersen, Maglekilde. — Under de lavest liggende af disse fem Broer er forlangt og givet en fri Højde af 6 Fod over dagligt Vande, hvilket paa Grund af den ringe Teirainhøjde selvfølgelig har paavirket Kon- struktionen. Alle de foran nævnte Undervandsarbejder indan for Fangedæmningerne i Forbindelse med de dybt lig- gende Funderingsarbejder under flere af Bygningerne paa Frih^vnsterrainet lige som ogsaa Hovedarbejderne ved det store afskærende Kloaksystem, dér af Kom- munen og Havnevæsenet i Forening er bragt til Ud- førelse paa Vestsiden af Frihavnstérrainet ved Entre- prenørerne Sørensen & Andersen (Murmester Rasmussen udførte Pumpestationen), for derigennem at forhindre Tilløbet af det daglige Spildevand fra Byén til Fri- ll a vnsb assi nerne’, lykkedes det at faa fuldførte saa betimeligt, at Vandet den 1ste November 1893 kunde indledes i Bassinerne. Dette foretoges af Hans Kongelige Højhed Prins Valdemar, der kom til Stede ved den mindre Højtidelighed, som foregik i Overværelse af Hs. Ekscellénce Indenrigsminister Ingers- lev, Rigsdagens, Havnefaadets og Kommunalbestyrel- sens Medlemmer, samt de Mestre og Arbejdere, der vare beskæftigede ved Arbejderne; Indledningen åf Vandet foretoges gennem 12" og 16“ Hæverter og iværksattes — for at undgaa pludselige Sætninger af de i tør Tilstand opfyldte Jordmasser — saa lang- somt, at Bassinerne først den 9de December 1893 vare fyldte; der var da indledet 56 000 000 Kubikfod Vand. Fangedæmningén uden for Pramrenden fjerne- des i Tidsrummet fra den 2den til den 18de December 1893, saa at Uddybningsmaskinerne kunde passere gennem Pramrenden, og Fjernelsen af Fangedæmningen imod Nordost — tværs over Indsejlingen til det søir dre Bassin og Mellembassinet — paabegyndtes den 12te December 1893. Anlæget af Lystbaadehavnen, Langelinie- parken og den ny Kalkbrænderihavn, der som nødvendige Appendices bleve knyttede til det egentlige Frihavnsanlæg, bragtes samtidig med de foran berørte Arbejder til Udførelse. Lystbaadehavnen med sit 12 Fod dybe Bassin og sine 3' høje Kajer tjener som Erstatning for den Del af Inderreden, der ved Frihavnens Anlæg er bleven berøvet Lystfartøjerne saavel som Rosporten. I Bunden af denne ligger det smukke ny Baadehus med sin med Ølandssten beklædte Facade, tegnet af Arki- tekt Hirth og udført af Murmester Schiøtz; Ydervægge og Tag ere dannede af Monierbuer, og Taget dækkes af et beplantet Plæneanlæg. Bolværkerne i Lystbaade- liavnen ere udførte af Tømmermestrene Blom og O. Køhier, Kystbeskyttelserne ud imod Reden (der lige- ledes ere Bolværkskonstruktioner) af Tømmermester Blom. Langelinieparken, der formentlig vil udvikle sig til at blive clet af Byens Parkanlæg, der paa Grund af sin henrivende Beliggenhed vil udøve størst Tiltrækningskraft saavel paa Københavnerne som paa de mange tilrejsende, er bleven en naturlig Følge saavel af Anlæget af den af Rigsdagen under Frihavns- sagens Behandling i 1891 foreslaaede lukkede, af Told- gittere indhegnede Vej- og Jærnbaneforbind els e gennem Kastellet mellem Frihavnsterrainet og Københavns Toldbod som af Anlæget af en Station ved Østerbro, i Forbindelse med den Fordring, at den almindelige Færdsel ikke maatte overskære Jærnbane- sporene i Niveau. Parkanlæget (jfr. den store Situationsplan, Plan 1), der i alt indtager et Areal paa c. 29,4 Tdr. Land