Kortfattet Maskinlære

110 kjcettingerne ere gjerne anbragte saaledes, at deres FæstepUnkt C, naar ingen Last hænger paa Kranen, ogsaa er den af Bar- dUnerne dannede Kjædelinies dybeste Punkt. Naar Lasten hænger paa, vil Kolonnerne svinge mere udad og Bardunerne faa en ftørre Stramning. Dersom derfor Under Opheisning noget ved Tallien skulde gaa istykker, saa vilde man kunne resi- kere, at Kolonnerne svingede saa langt tilbage, at de vilde gaa over Vertikalen vg falde ned. For at forebygge dette, anbrin- ges Kjcettinger fra Toppen til faste Punkter K foran Kranen, og hvilke gjores af en saadan Længde og Styrke, at de kunne optage Svingningsmomentet. For at faa Kolonnerne til at helde tilstrækkeligt udad, naar en liden Last sial,fires eller heises paa Kranen, ere Enderne af Kjættingbardunerne dannede som Tallier, saaledes at man i et saadant Tilfælde kan for- længe dem noget. Ved Beregningen af en saadan Kran kan man gaa ud fra en bestemt Længde AB = l af Kolonner, Bardunfæsteplmktets Afstand BC a fra Kolonnernes nedre Ende samt Kolon- nernes Vinkler 04 og a med Horizontalen, naar Kranen er ubelastet og naar den storste Last Q, som den skal kunne bære, hænger i den. Forestiller Fig. 95 den ubelastede Kran, og V er Fig- 96. A den til Toppen A reducerede Vægt af Kolonner og Sikkerheds- kæder, saa dekomponerer man V i Sidekræfter i Retning as Tangenten til Kjædelinien i OphcengningspUnktet A og i Ret- ning af Kolonnerne AB. Den før fte af disse maa i Lige