Kortfattet Maskinlære

116 tion. AB er Kolonnerne, DC Bardunstcengerne, D Mutter- stykket med Tappe paa Siderne og EF den horizontalt liggende Skrue. Er ved belastet Kran mindste Hældingsvinkel ABH =^> «, cDCB = cp, og samlet Last reduceret til C lig Q, saa er den samlede Stramning paa Bardunerne: a n Cos. a Den brydende Kraft P paa Skruen og Trykket i dens Længderetning blive: P --- S Sin. (a — <p) og Px = S Cos. (a— o). Er r — Skrnens Radius, s dens Stigning og Friktions- koefficienten = <?, saa bliver pr. Omdrejning Arbejdet til at dreie Skrnen: E — P(p2i'7i + P1 (s + ö21'tc) + P<p2r1ir, naar i\ betegner Radien af Skruens Tappe. Betegner c og c, Mutterstykkets Afstand fra Skruens Ender, saa har man for dens relative Styrke Formelen: ccj Kit \/32Pcc^ 1 T = 32 d ' ^0Mf d " 2r “ V ~ naar K betegner brugelig Belastning pr. " Tværsnit af Ma- terialet og Z betegner Skrnens Længde. § 39. Dunkrcefter. Er der Sporgsmaal om at be- væge en meget stor Last gjennem en ganske kort Vei, saa anvender man ofte egne smaa Maskiner, der gaa under Navn af Dunkrcefter. Disse kunne være enten Tandhjnldunkræster, Skruedllnkrcefter eller hydranliske Dunkræfter. En Tandhjuldunkraft i sin simpleste Forur er vist ved Fig. 98, n. S. Den bestaar af en Tandstang AB, paa hvis Ende Lasten Q anbringes, og et Tandhjul D, der enten Umid- delbart kan dreies ved en Vev, eller som paa Figuren ved tvende Tandhjul og en Vev F. Tandhjulene og Tandstangen ere omgivne af et Ncmwcerk som en Kasse, i hvilket Hjulaxlerne have sine Lagere, og som styrer Tandstangen under dens Be- vægelse opad eller nedad. Krastvindingen ved en saadan Tandhjuldunkraft vil, uden