Kortfattet Maskinlære

Forfatter: H. Schnitler

År: 1875

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 211

UDK: 621 (022), 621 (024)

H. Schnitler,

Lærer ved Hortens tekniske Skole.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
127 to En enkelt Tridse med sin Sober anvendt paa denne Maade kalder man ogsaa en Halv- tallie. En Enkelttallie bestaar af to Blokke A og B, Fig. 110, med en Tridse i hver, samt, en Lober, der kan være indstaaren saaledes, at Kraft- parten enten kommer fra den faste Blok eller fra den bevægelige, saaledes som de tvende Rids vise. I begge Tilfælde faar man under Opheisning Stramningen i Parten AB lig Pa vg i Parten CD Stramningen Pa-, men i forste Tilfælde er det blot de to Stramninger Pa og Pa2, der bære Lasten Q, i sidste Tilfælde derimod de tre Stram- ninger P, Pa og Pa2, saaledes at Kraftvindingerne funne være respektive: p- = a + a2 eller 3 « 1 + a 4 a"2. Naar Kraftparten kommer fra den bevægelige Blok, bliver altsaa Kraft- vindingen fornget med 1. Den al- mindelige Fremgangsmaade ved Be- stemmelsen af en Tallies Kraftvinding er nu, som ved foranstaaende Exem- pler, den, at man bestemmer Partenes Stramninger ester den Regel, at Stram- ningen i en Part er lig Stramningen i den foregaaende Kraftpart multipli- ceret nled Tridsens a, og at'man fætter Q lig Summen af Stramningerne i de Parte, der udgaa fra den Blok, Fig. 109 hvori Lasten hænger. ^Bed en treskaaren Tallie, Fig. 111, n. S., der bestaar af to Blokke med to Tridser i den ene og en Tridse i den anden, bliver saaledes Stramningerne efterhaanden P, Pa, Pa*2 oa Pa3 O og Kraftvindingen: ~ = a + a- + naar Kraftparten kommer fra den faste Blok, og