Kortfattet Maskinlære

128 naar den kommer fra den bevægelige Blok. En firskaaren Tallie har fire Tridser og en uskaaren Tallie har n Tridser fordelte paa to Blokhuse. Talliers Kraftvinding er derfor i Al- mindelighed udtrykt ved Formelen: Q o n—1 , n p- = a 4- a2 + . . . . a 4 a med Forogelse af 1, om Kraftparten kommer fra den bevægelige Blok. Da a er en ægte Brok, saa danner ovenstaaeude Udtryk en konvergerende geo- metrisk Række, hvis Sum, om n = æ, bliver: a .8 = 2----, 1—a' hvilken Værdi en virkelig Talli es Kraftvinding naturligvis aldrig kan naa paa Grund af Umulig- heden af at anvende uendelig mange Tridser. Man pleier i Regelen ikke at anvende Tallier med flere end sex Jndskjæringer. Ved at forbinde to Tallier paa den Maade, at man lader Stramningen i Kraftparten for den ene Tallie være Last for Fig. ii2. den anden, fa ar man Ud en Kraftvinding, der er flig Produktet af Kraftvindingerne for de særskilte Tallier. Fig. 112 viser to Enkelttallier forbundne paa denne Maade. Stramningen i Parten BC bliver: p _ . Q___________ 1 1 + a 4 a2 ' og Kraften i Loberen fra den faste Blok D bliver: —; ’ ' P = _Xi_,_ ____________________9.___________ V p a + a*2 (1 + a + a*2) (a + «") Fig. 113, n. S., viser en Forbindelse af en- I kelte Tridser, der just ikke er almindelig som prak- I tisk Heiseapparat, men som afgiver et instruktivt £ k T) b Exempel paa Anvendelsen af det foran fremstillede 1 om Bestemmelsen af Kraftvindingen. De tre Trid- £jj Q, ser B, C og D ere lose, men Tridsen A er fast.