Kortfattet Maskinlære
Forfatter: H. Schnitler
År: 1875
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 211
UDK: 621 (022), 621 (024)
H. Schnitler,
Lærer ved Hortens tekniske Skole.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
Man kan betragte Apparatet som en Forbin-
delse af tre Halvtallier og en Ledetridse A, og
man faar Produkterne af de enkelte Kraft-
vindinger:
p1 = (1 + «)3.
Bestemmer man Stramningerne i hver
Part, saa faaes:
*i Parten E Stramningen Pa
F Pa2
—BC P(a + a»)
— „— G —„— P (a + a*2) a
— „— CD „— P (a + 2a'2 + a3)
— „— H —„— P (a + 2a2 + a3) a
— „— DQ -—„—Q=P(a + 3a'2 + 3a3 + a4),
hvilken sidste Parenthese netop er lig (1 -t- a)3. a.
Exempel. Paa den ved Fig. 112 viste
Forbindelse af to Enkelttallier ere Tridsernes Radier R = 2",
Tapperadierne r = med y = O,i og Toilgstivheden p =i“.
Hvor stor Last Q kan loftes ved en Kraft P = 100 og
hvor hoit hæves denne Last i et Sekund, naar Kraftens Effekt
er 200 pr. Sek. ?
og Q = P (1 + a +- a'2) (a + a2) = 100. 2,65. 1,65 = 437
Uden Friktion blev Q = 100. 3. 2 = 600 N, og man
har til Bestemmelse af Lastens Vei Ligningen:
100. 2 = 600. 8, hvoraf s = = y pr. Sek.
§ 44. En forholdsvis stor Kraftvinding kan udbringes af
den saakaldte Differentialtallie, der bestaar af to til hinanden
fæstede Tridser af ulige Diametre og en tredie lss Tridse samt
en Lober af Kjætting. Fig. 114, n. S., forestiller et saadant
Heiseapparat. AB og CD ere de to faste Tridser, der paa
Omkredsene ere forsynede med fremstadende Knaste, som passe
til Kjcettingens Led, saaledes at denne blot behover at ligge et
halvt Tsrn omkring. Loberen indffjæres saaledes, at den
gaar fra den store Tridse AB ned til den lose Sribfe EF, der-
@ initier, Maskinlcrre. 9