Kortfattet Maskinlære

Forfatter: H. Schnitler

År: 1875

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 211

UDK: 621 (022), 621 (024)

H. Schnitler,

Lærer ved Hortens tekniske Skole.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
129 Man kan betragte Apparatet som en Forbin- delse af tre Halvtallier og en Ledetridse A, og man faar Produkterne af de enkelte Kraft- vindinger: p1 = (1 + «)3. Bestemmer man Stramningerne i hver Part, saa faaes: *i Parten E Stramningen Pa F Pa2 —BC P(a + a») — „— G —„— P (a + a*2) a — „— CD „— P (a + 2a'2 + a3) — „— H —„— P (a + 2a2 + a3) a — „— DQ -—„—Q=P(a + 3a'2 + 3a3 + a4), hvilken sidste Parenthese netop er lig (1 -t- a)3. a. Exempel. Paa den ved Fig. 112 viste Forbindelse af to Enkelttallier ere Tridsernes Radier R = 2", Tapperadierne r = med y = O,i og Toilgstivheden p =i“. Hvor stor Last Q kan loftes ved en Kraft P = 100 og hvor hoit hæves denne Last i et Sekund, naar Kraftens Effekt er 200 pr. Sek. ? og Q = P (1 + a +- a'2) (a + a2) = 100. 2,65. 1,65 = 437 Uden Friktion blev Q = 100. 3. 2 = 600 N, og man har til Bestemmelse af Lastens Vei Ligningen: 100. 2 = 600. 8, hvoraf s = = y pr. Sek. § 44. En forholdsvis stor Kraftvinding kan udbringes af den saakaldte Differentialtallie, der bestaar af to til hinanden fæstede Tridser af ulige Diametre og en tredie lss Tridse samt en Lober af Kjætting. Fig. 114, n. S., forestiller et saadant Heiseapparat. AB og CD ere de to faste Tridser, der paa Omkredsene ere forsynede med fremstadende Knaste, som passe til Kjcettingens Led, saaledes at denne blot behover at ligge et halvt Tsrn omkring. Loberen indffjæres saaledes, at den gaar fra den store Tridse AB ned til den lose Sribfe EF, der- @ initier, Maskinlcrre. 9