Kortfattet Maskinlære

130 Fig. 114. fra op til den faste Tridse CD og et halvt Torn om denne, hvorefter de nedhængende ubelastede Parte i Almindelighed forenes, saaledes at det Hele danner en Lsber uden Ende. Vil man herse en Last Q, saa lader man en Kraft P virke i Parten BP, i hvilket Tilfælde der vil vikles mere Kjætting op paa den store Tridse, end der vikles af den lille. Under Firing derimod maa man, da man ved en saadan Tallie i Alminde- lighed forlanger, at den ikke stal kunne opgaa af sig selv, trække i Par- ten CPi. Differentialtalliens Kraftvinding for Heisning kan findes paa folgende Maade. Naar Lasten Q hænges paa, blive Stramningerne i de to Parte AE og DF hver lig Naar Opheisningskraften P virker i Parten BP, saa er Stramningen i Parten BE forøget til 8 og i DF formindsket til S,, idet disse da maa staa i For- hold til hinanden som Kraft og Last paa den enkelte faste Tridse, det er: = Sa, naar « er Kraftvindingen for Tridsen EF. Men videre er ogsaa: 8 4- = Q, og af disse to Ligninger faaes Stramningerne i de to Parte under Opheisning: 1 Q aQ 5 — oa = 3------------• 1 + a a 1 1 +■ a Diameteren AB betragtes derpaa som en Vægtstang med Omdreiningspunkt i K, og paa denne virke nu paa den ene Side Kræfterne P og og paa den anden Side S og Tappe- friktionen. Er AK = KB = R, KD = R, og Tapperadius