Kortfattet Maskinlære
Forfatter: H. Schnitler
År: 1875
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 211
UDK: 621 (022), 621 (024)
H. Schnitler,
Lærer ved Hortens tekniske Skole.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
----- r med Friktionskoefficient ----- y, saa er altsaa Ligevægts-
ligningen :
______
______
PR -r -^SL r « R 4- yQr
hvoraf faaes Kraftvindingen:
Q __ R (1 4- a)
P R -s- <pT (1 + a) — aR/
Sætter man alle Friktioner ildaf Betragtning, saa er y
= O og a = 1, og Kraftvindingen bliver:
Q __ 2 R
P R — R/
det er, den er omvendt proportional med Differentsen mellem
Radierne, og herfra flriver sig Navnet Differentialtallie.
Under Firing ombyttes Stramningerne S og Slz og man
faar Ligevcegtsligningen:
______
P1R,+ ^Jl=i‘ljEi + 7Qr,
hvorefter Kraftvindingen bliver:
Q_____________Rj (1 4- a)____
P , —}— <j)T (1 oc) — ctR
Kan Tallien netop opgaa af sig selv, saa sættes heri Px
— O, og man faar:
Rj 4- <p£ (1 4— ot) — <xR = O,
hvoraf Grcendsevcerdien af Forfljellen mellem Radierne kan be-
stemmes.
Exempel. Paa Differentialtallien BE, Fig. 114, er
Radien R = 3", Tapperadms r — y ----- O,i og a for
den lose Blok = 0,9. Hvor stor maa Radien Rj være, naar
Tallien netop skal hindres i at opgaa af sig selv, og hvad bli-
ver Kraftvindingen for Heisning, naar man gjor R3 stsrre
end denne fnndne Minimumsværdi?
Man finder, naar Tallien netop kan opgaa af sig selv:
Rj — C(R-----<jpl* (1 4* a) — 0,9. 3--0,1. -j. 1,9 — 2,65
Tager man saa for at være sikker = 2,65 + 0,125 —
2,775 ", saa er for Heisning Kraftvindingen:
Q ___________R (1 + _ 3. i,s___ __
P R </>r (1 —|— <x)—aR1 3 -j- 0,i. 1,9—0,9. 2,775 fi
__________________________________ ____________