Kortfattet Maskinlære

Forfatter: H. Schnitler

År: 1875

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 211

UDK: 621 (022), 621 (024)

H. Schnitler,

Lærer ved Hortens tekniske Skole.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
155 pel, men med et Stempel, der ved sin Rotation om en fast Axe ved Tryk umiddelbart kan drive cn Vandsoile i Veiret. Ved saadanne har der imidlertid vist sig mange Vanskeligheder, der have været til Hinder for deres Anvendelse, og vi ville derfor her aldeles forbigaa dem som værende uden praktisk Betydning. Centrifugalpnmperne ligne de roterende kan forsaavidt, at den Vandmassen meddelte Centrifngalkraft, hvorved dets Hæv- ning bevirkes, frembringes ved, at Pumpen selv eller en af dens Dele sættes i hurtig Rotation om en fast Axe Af denne Slags Pumper har man anvendt to Slags, nemlig den ved Figur 132 viste Svingror- pumpe og en anden, der specielt benævnes Centrifllgalpumpe, og som nedenfor flak be- skrives. Svingrorpnmpen bestaar af det verti- kale Rsr AB, hvis nedre Ende befinder sig i Undervandet, og fra hvis ovre Ende der udgaa Rsr BC med Aabninger for Udstromning af Vand i den ydre Ende ved C. Sættes nemlig Apparatet ved Rem- stiven D i hurtig Omdrejning, efterat man har fyldt Rorene med Vand, saa driver Centrifugalkraften dette nd gjennem Aab- ningerne ved C, medens Athmosphærens Tryk paa Undervandets Overflade erstatter det ved strax at drive nyt Vand opad gjen- nem Aabningen nedentil paa AB. Til at opfange det gjennem Aabningerne ved C ndgaaende Vand tjener en cirkelformig Rende EE, og for at forhindre at det hævede Vand falder til- bage, naar Pmnpen staar stille, er nedentil ved A anbragt en Ventil. Den vertikale Hside fra Undervandet til Udlobsaabningerne maa i ethvert Tilfælde ikke overstige 33' (se Side 136). Vil man opstille en Theori for Svingrsrpnmpen, saa be-