Kortfattet Maskinlære
Forfatter: H. Schnitler
År: 1875
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 211
UDK: 621 (022), 621 (024)
H. Schnitler,
Lærer ved Hortens tekniske Skole.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
pel, men med et Stempel, der ved sin Rotation om en fast Axe
ved Tryk umiddelbart kan drive cn Vandsoile i Veiret. Ved
saadanne har der imidlertid vist sig mange Vanskeligheder, der
have været til Hinder for deres Anvendelse, og vi ville derfor
her aldeles forbigaa dem som værende uden praktisk Betydning.
Centrifugalpnmperne ligne de roterende kan forsaavidt, at
den Vandmassen meddelte Centrifngalkraft, hvorved dets Hæv-
ning bevirkes, frembringes ved, at Pumpen selv eller en af dens
Dele sættes i hurtig Rotation om en fast Axe Af denne Slags
Pumper har man anvendt to Slags, nemlig den ved Figur
132 viste Svingror-
pumpe og en anden,
der specielt benævnes
Centrifllgalpumpe, og
som nedenfor flak be-
skrives.
Svingrorpnmpen
bestaar af det verti-
kale Rsr AB, hvis
nedre Ende befinder
sig i Undervandet, og
fra hvis ovre Ende
der udgaa Rsr BC
med Aabninger for
Udstromning af Vand
i den ydre Ende ved C. Sættes nemlig Apparatet ved Rem-
stiven D i hurtig Omdrejning, efterat man har fyldt Rorene
med Vand, saa driver Centrifugalkraften dette nd gjennem Aab-
ningerne ved C, medens Athmosphærens Tryk paa Undervandets
Overflade erstatter det ved strax at drive nyt Vand opad gjen-
nem Aabningen nedentil paa AB. Til at opfange det gjennem
Aabningerne ved C ndgaaende Vand tjener en cirkelformig
Rende EE, og for at forhindre at det hævede Vand falder til-
bage, naar Pmnpen staar stille, er nedentil ved A anbragt en Ventil.
Den vertikale Hside fra Undervandet til Udlobsaabningerne maa
i ethvert Tilfælde ikke overstige 33' (se Side 136).
Vil man opstille en Theori for Svingrsrpnmpen, saa be-