Kortfattet Maskinlære

Forfatter: H. Schnitler

År: 1875

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 211

UDK: 621 (022), 621 (024)

H. Schnitler,

Lærer ved Hortens tekniske Skole.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
12 Konstruerer man Apparatet med een Tap, og man giver til- strækkeligt Rnm mellem Axelenderne, saa kan denne Tap tillige anvendes som KrUmtappinde for en Vev AN. § 5. Lagere ere de Maskindele, i hvilke en Axel dreier sig og hvilke modtage Axelens Tryk. Et saadant Lager for en horizon- talt liggende Axel har i Almindelighed den ved Fig. 13 viste Form og bestaar af Underlageret ABED med en Nedsænkning FHKN paa Midten, hvori er tilpasset to halve Metalbsssinger, hvis Sektion som oftest danner en noget fladtrykt Ottekant. ' Fig. 13. Metalbossingerne holdes fast i Underlageret og om Axelen af Overlageret ABOP, der med de to skarpe Hjorner er trykket ned mellem de opstaaende Dele af Underlageret. Metalbossin- gerne ere, forat hindre Udglidning til Siderne, forsynede med Ringe eller Kraver paa Enderne, og de kUnne, naar Slitage af deres indre cylindriske Flade gjsr det nodvendigt, trækkes tættere sammen om Axelen ved Boltene a. Store Lagere have ofte to slige Bolte paa hver Side. Lagerets nederste Del er, naar det ikke er stobt i Et med Underlaget, formet som en Plade, hvis Bredde er Lagermetallernes hele Længde og gaar saa langt ud til Siderne, at man kan faa anbragt Bolte paa Enderne for Lagerets Befcestigelse med Underlaget. De Bolte, der holde Underlager og Overlager sammen, ere ofte saakaldte Pindeskrner, d. e. de ere opgjængede i begge Ender og skruede ned i de opstaaende Dele af Underlageret, saaledes som vist ved Fignren til Hoire, hvilket altid er Tilfælde, naar Lageret er stsbt i Et med Underlaget.