Kortfattet Maskinlære
Forfatter: H. Schnitler
År: 1875
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 211
UDK: 621 (022), 621 (024)
H. Schnitler,
Lærer ved Hortens tekniske Skole.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Konstruerer man Apparatet med een Tap, og man giver til-
strækkeligt Rnm mellem Axelenderne, saa kan denne Tap tillige
anvendes som KrUmtappinde for en Vev AN.
§ 5. Lagere ere de Maskindele, i hvilke en Axel dreier sig og
hvilke modtage Axelens Tryk. Et saadant Lager for en horizon-
talt liggende Axel har i Almindelighed den ved Fig. 13 viste
Form og bestaar af Underlageret ABED med en Nedsænkning
FHKN paa Midten, hvori er tilpasset to halve Metalbsssinger,
hvis Sektion som oftest danner en noget fladtrykt Ottekant.
' Fig. 13.
Metalbossingerne holdes fast i Underlageret og om Axelen af
Overlageret ABOP, der med de to skarpe Hjorner er trykket
ned mellem de opstaaende Dele af Underlageret. Metalbossin-
gerne ere, forat hindre Udglidning til Siderne, forsynede med
Ringe eller Kraver paa Enderne, og de kUnne, naar Slitage
af deres indre cylindriske Flade gjsr det nodvendigt, trækkes
tættere sammen om Axelen ved Boltene a. Store Lagere have
ofte to slige Bolte paa hver Side. Lagerets nederste Del er,
naar det ikke er stobt i Et med Underlaget, formet som en
Plade, hvis Bredde er Lagermetallernes hele Længde og gaar
saa langt ud til Siderne, at man kan faa anbragt Bolte paa
Enderne for Lagerets Befcestigelse med Underlaget. De Bolte,
der holde Underlager og Overlager sammen, ere ofte saakaldte
Pindeskrner, d. e. de ere opgjængede i begge Ender og skruede
ned i de opstaaende Dele af Underlageret, saaledes som vist ved
Fignren til Hoire, hvilket altid er Tilfælde, naar Lageret er
stsbt i Et med Underlaget.