Kortfattet Maskinlære

15 forstaar man Længden af det prismatiske Legeme regnet een Gang rundt Cylinderen, og ved en Skrues Stigning forstaar man Afstanden fra Midten af en Gjænge til Midten af næste Gjænge, maalt parallelt med Cylinderens Axe. Er saaledes AC, Fig. 16, en Cylinder og EOF et retvinklet Triangel, hvis Grundlinie CF er lig Omkredsen af Cylinderens Grundflade, saa danner Hypothenusen DF, ved at Trianglet omvikles Cy- linderen, Skrnelinien chb, langs hvilken det prismatisie Legelne lægges, og Stigningen bliver bc = EF. Naar Stigningen er meget stor i Forhold til Diameteren, saasom ved mange Skruer til at frembringe Bevægelse, saa gjores Skruerne Undertiden dobbelt- eller tredobbeltgjcengede, d. e. man lægger mellem hver Skruelinie en eller to andre, saaledes at Mellemrummene blive ligestore. Til enhver Skrue horer en saakaldet Mutter, der som oftest er en hul Cylinder forsynet med Fordybninger, hvori Skruens Gjcenger passe. Skruens Theori er Theorien for Skraaplanet. Anvendes t.Exp. Skruen AC, Fig. 16, til at udsve et Tryk eller lofte en Last Q, idet Skruen ved Kraften P paa Armen KL = p kan dreies i en fast Mutter, saa er Tilfældet med Hensyn paa For- holdet mellenr Kraft og Last det samme, som om Lasten var anbragt umiddelbart paa Skraaplanet CE, og den til Skrnens Omkreds redUcerede Kraft Pi -- P^, virkende parallelt med Grundfladen CF, anvendes til at bevæge Q opad dette; den theoretiske Mekanik giver da: Q __ 21'7T — ys p P 8 -s- (p21'7T r r naar Friktionscoefficienten for Gjængerne -= s == Skruens ^ligning og r dens Radins. Er Stigningen meget liden i Forhold til Diameteren, saaledes som ved de fleste Befcchigelses- strUer, saa kan man sætte Friktionens Arbeide Under en Om- dreining — (/Q2r7r, medens Lastens Arbeide er Qs og Kraftens — P2pzr, og man faar: 2pzr P S + (f)2V7V ■ Gjængernes Tværsnit danne oftest enten et Rektangel eller