Kortfattet Maskinlære

Forfatter: H. Schnitler

År: 1875

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 211

UDK: 621 (022), 621 (024)

H. Schnitler,

Lærer ved Hortens tekniske Skole.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
21 Cos 4 = -1-r = —o— = 0,375 og tt« -- 136°. 2 a 8 Den hertil svarende Bue bliver: a n 180 ro 'bo rf- o R II "to CO bS 'bo Cl o O' otj Stramningerne blive: 4631,3 N 4631,3 5 S ~ e(/«_ 1 nr " 2,718°-6ti5—1 100.1 245,04 IE 8 = -631^3--— — = e*“. 245,04 - 476,60 N. e(fa—1 nr Rempartenes oprindelige Stramning maa derfor være: Sj ~ --- -- 360,82 % og den fornsdne Rembredde: b = 0,02 S = 9,53 Tommer. I Almindelighed blive Enderne af en Læderrem syede til hin- anden. Da imidlertid en Rem, der stadigt er strammet, strækker sig mere og mere, saa maa enten Tid ester anden Remmens Ender om- syes, eller ogsaa kan man frembringe fornoden Stramning hos den hængende Part ved en Spændtridse. Ere Remparterne horizontale eller nær horizontale, og af nogen Længde, saa frembringer ofte Remmens Vægt alene tilstrækkelig Stramning i den hængende Part. Fig. 19 viser en Spcendtridse A paa en Vinkelvægt- stang ACD. Gjsr man Loddet L flyt- bart, saa kan man ved at give dette storre eller mindre Arm give den hæn- gende Part omtrent den Stramning, som den netop maa have for at hindre Glidning paa Skiverne. Spcendtridsens Tryk T bliver nemlig saa stort som Resultanten af Stramningerne s paa begge Sider af Tridsen, og man kan af Vinkelen mellem Rempartene paa Fig. 19.