Kortfattet Maskinlære
Forfatter: H. Schnitler
År: 1875
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 211
UDK: 621 (022), 621 (024)
H. Schnitler,
Lærer ved Hortens tekniske Skole.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Cos 4 = -1-r = —o— = 0,375 og tt« -- 136°.
2 a 8
Den hertil svarende Bue bliver:
a
n
180
ro
'bo
rf-
o
R
II
"to
CO
bS
'bo
Cl
o
O'
otj Stramningerne blive:
4631,3 N 4631,3 5
S ~ e(/«_ 1 nr " 2,718°-6ti5—1 100.1
245,04 IE
8 = -631^3--— — = e*“. 245,04 - 476,60 N.
e(fa—1 nr
Rempartenes oprindelige Stramning maa derfor være:
Sj ~ --- -- 360,82 %
og den fornsdne Rembredde:
b = 0,02 S = 9,53 Tommer.
I Almindelighed blive Enderne af en Læderrem syede til hin-
anden. Da imidlertid en Rem, der stadigt er strammet, strækker sig
mere og mere, saa maa enten Tid ester anden Remmens Ender om-
syes, eller ogsaa kan man frembringe fornoden Stramning hos den
hængende Part ved en Spændtridse. Ere Remparterne horizontale
eller nær horizontale, og af nogen Længde,
saa frembringer ofte Remmens Vægt
alene tilstrækkelig Stramning i den
hængende Part. Fig. 19 viser en
Spcendtridse A paa en Vinkelvægt-
stang ACD. Gjsr man Loddet L flyt-
bart, saa kan man ved at give dette
storre eller mindre Arm give den hæn-
gende Part omtrent den Stramning, som
den netop maa have for at hindre
Glidning paa Skiverne. Spcendtridsens
Tryk T bliver nemlig saa stort som
Resultanten af Stramningerne s paa
begge Sider af Tridsen, og man kan
af Vinkelen mellem Rempartene paa
Fig. 19.