Kortfattet Maskinlære
Forfatter: H. Schnitler
År: 1875
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 211
UDK: 621 (022), 621 (024)
H. Schnitler,
Lærer ved Hortens tekniske Skole.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
begge Sider af Tridsen beregne den fornødne Vægt af Lod-
det L.
Fig. 20.
Den sædvanlige
Form af en Remskive
af Stobejern er vist
ved Fig. 20. Ringen
A A er noget ndbllet,
hvorved Remmen lig-
ger fastere paa Ski-
ven. C er Bosset og
B Befcestigelseskilen.
Armene ere undertiden
krummede, men som
oftest rette og af ellip-
tisk Tværsnit med den
store Axe i Skivens
Plan. Udtrykte ved
Rembredden b kan
man sætte:
Skivens Bredde A A . . . . = 1,25 b
— Tykkelse paa Siderne . — 0,03 b + 0,005. r
— — paa Midten . = 0,12 b + 0,005. r
Bossets Længde......................— 1,4 d
Bossets Godstykkelse .... — 0,3 b.
Armenes Antal er sædvanlig m — 4 til 8. Gjor man
deres Tykkelse = £ Bredde, saa kan man for Bredden inde
ved Bosset jætte:
li = 8,5 'i/'"—,
-1 mn
hvor N og n som foran betegne Hestekraft og Omdreinings-
antal pr. Minut. Ude ved Ringen gjores Armenes Dimensioner
mindre, indtil 4 af Dimensionerne inde ved Bosset. Befæstigel-
seskilen gjores som ved en Muffekobling. Ved smaa Remskiver
forenes ofte Ring og Bos ved en hel Skive, saaledes som vift
ved Fig. 21 n. S.
Til Frembringelse af forstjellige Omsætningsforhold an-