Kortfattet Maskinlære

Forfatter: H. Schnitler

År: 1875

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 211

UDK: 621 (022), 621 (024)

H. Schnitler,

Lærer ved Hortens tekniske Skole.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
22 begge Sider af Tridsen beregne den fornødne Vægt af Lod- det L. Fig. 20. Den sædvanlige Form af en Remskive af Stobejern er vist ved Fig. 20. Ringen A A er noget ndbllet, hvorved Remmen lig- ger fastere paa Ski- ven. C er Bosset og B Befcestigelseskilen. Armene ere undertiden krummede, men som oftest rette og af ellip- tisk Tværsnit med den store Axe i Skivens Plan. Udtrykte ved Rembredden b kan man sætte: Skivens Bredde A A . . . . = 1,25 b — Tykkelse paa Siderne . — 0,03 b + 0,005. r — — paa Midten . = 0,12 b + 0,005. r Bossets Længde......................— 1,4 d Bossets Godstykkelse .... — 0,3 b. Armenes Antal er sædvanlig m — 4 til 8. Gjor man deres Tykkelse = £ Bredde, saa kan man for Bredden inde ved Bosset jætte: li = 8,5 'i/'"—, -1 mn hvor N og n som foran betegne Hestekraft og Omdreinings- antal pr. Minut. Ude ved Ringen gjores Armenes Dimensioner mindre, indtil 4 af Dimensionerne inde ved Bosset. Befæstigel- seskilen gjores som ved en Muffekobling. Ved smaa Remskiver forenes ofte Ring og Bos ved en hel Skive, saaledes som vift ved Fig. 21 n. S. Til Frembringelse af forstjellige Omsætningsforhold an-