Kortfattet Maskinlære
Forfatter: H. Schnitler
År: 1875
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 211
UDK: 621 (022), 621 (024)
H. Schnitler,
Lærer ved Hortens tekniske Skole.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
bringes ofte paa Dreierbcenke og andre Ma-
skiner saakaldte Etageskiver, hvorved- man faar
Omsætningsforholdet forandret trinvis. Fig. 22
viser en saadan Udvexling. Ved Skiftning af
Remmen fra et til et andet Par sammen-
horende Skiver, bor den ikke undergaa nogen
Forandring i Spcendighed. Lader man Ski-
verne tilsammen danne Kegler, saaledes at ved
hver Skiftning den ene Radius bliver saa meget
mindre som den anden bliver ftørre, saa er
Remmens Stramning uforandret den samme,
Fig- 21.
naar Partene krydse hinanden, og naar
Partene ikke krydse hinanden meget nær
uforandret, naar kun ikke Axlerne ligge hin-
anden meget nære.
Naar der blot skal overfores en meget
liden Effekt, saa anvendes ofte Snore istedet-
sor Remme og Skiver med en spids Fure
Fig. 22.
langs Omkredsen, i hvilken Snoren af Hamp
eller Tarme indklemmes, saaledes at der
med samme Kraft paa Snoren frembringes
mere Friktion.
I den senere Tid har man begyndt til
Overforelse af Arbeide paa en længere bort-
liggende Axel at anvende Staaltraadtong,
der ved sin Vægt alene frembringer den
Fig. 23 viser
Fig. 23.
fornodne Stramning til at hindre Glidning.
Tværsnit af Ringen til en saadan Staaltrcmd-
tougskive. Man har ogsaa her en Fure Ud-
vendig paa Ringen, nten til Forogelse af Frik-
tionen er Bunden beklædt med et Lag Gntta-
percha. Jfolge Weisbach kan man da sætte
<p = 0,24 og naar a — n, saa er omtrent
S
= 2 samt:
cc
i\D
W
o
CO
m
II
CO
4-
II