Kortfattet Maskinlære

Forfatter: H. Schnitler

År: 1875

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 211

UDK: 621 (022), 621 (024)

H. Schnitler,

Lærer ved Hortens tekniske Skole.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
23 bringes ofte paa Dreierbcenke og andre Ma- skiner saakaldte Etageskiver, hvorved- man faar Omsætningsforholdet forandret trinvis. Fig. 22 viser en saadan Udvexling. Ved Skiftning af Remmen fra et til et andet Par sammen- horende Skiver, bor den ikke undergaa nogen Forandring i Spcendighed. Lader man Ski- verne tilsammen danne Kegler, saaledes at ved hver Skiftning den ene Radius bliver saa meget mindre som den anden bliver ftørre, saa er Remmens Stramning uforandret den samme, Fig- 21. naar Partene krydse hinanden, og naar Partene ikke krydse hinanden meget nær uforandret, naar kun ikke Axlerne ligge hin- anden meget nære. Naar der blot skal overfores en meget liden Effekt, saa anvendes ofte Snore istedet- sor Remme og Skiver med en spids Fure Fig. 22. langs Omkredsen, i hvilken Snoren af Hamp eller Tarme indklemmes, saaledes at der med samme Kraft paa Snoren frembringes mere Friktion. I den senere Tid har man begyndt til Overforelse af Arbeide paa en længere bort- liggende Axel at anvende Staaltraadtong, der ved sin Vægt alene frembringer den Fig. 23 viser Fig. 23. fornodne Stramning til at hindre Glidning. Tværsnit af Ringen til en saadan Staaltrcmd- tougskive. Man har ogsaa her en Fure Ud- vendig paa Ringen, nten til Forogelse af Frik- tionen er Bunden beklædt med et Lag Gntta- percha. Jfolge Weisbach kan man da sætte <p = 0,24 og naar a — n, saa er omtrent S = 2 samt: cc i\D W o CO m II CO 4- II