Kortfattet Maskinlære

62 Kapitel II . Din Jliaaftng af kræfter og deres Virkninger. 4 19. For at hende Virkningen af en Kraft maa man kjende Stsrrelsen af Kraften og den Vri, hvorigjennem den har virket. De Apparater, der tjene til Udmaaling af Kræfter, kal- des almindeligt Kraftmaalere eller Dynamometre, og de ere oste saaledes indrettede, at man ved dem samtidigt kan bestemme Lande Kraften, Veien og Tiden. Produktet af Kraften P ® med Veien s' divideret med Tiden t" giver da Kraftens Effekt: P8’ E — — pr. Sekund. Angaaende Arbeidsenhed, Nytteeffekt, Totaleffekt og Virk- ningsgrad fe Indledningen. De Kraftmaalere, der nærmest ere bestemte til at maale Legemers Tyngdekraft, kalder man Veieapparater eller Vægter. I indskrænket Betydning forstaar man som oftest ved Dynamo metre de Apparater, der anvendes til Udmaa- ling af bevægende Kræfter og deres Arbeider. Noteapparater. 5 20. Skaalvcegten bestaar af en ligearmet Vægtstang, Ballancen, der enten hviler paa en Opstander eller er ophængt i et nedhængende gaffelformigt Stykke med Huller paa Enderne for Ophæugningsaxen, og to Skaale for Last og Lodder, der hænge ned er. fra hver Ende af Ballancen. Paa Ballancen er anbragt tre knivformede Ophcengningsaxer, en paa Midten af Ballancen selv og en paa hver Ende for Skaalerne. Paa ftørre, grovere Vægter ere disse Ophcengningsaxer formede fom Fig. 61 I, n. S., med udbuede Sider, og Eggen hviler imod noget konkave, haarde og glatte Pander. Paa finere Vægter- er derimod Centerkniven skarpere. Panden mere flad, og som Ophængning for Skaalerne bruges mest Huller med skarp Eg indvendig. Ballancen er videre forsynet med en opad-, eller nedadgaaende Viser til Udmaaling af Udslaget og Vægtens Folsomhed. Fig. 61 viser Former af grovere og finere Vægter. Betingelserne for en Skaalvægts Godhed ere: