Kortfattet Maskinlære

Forfatter: H. Schnitler

År: 1875

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 211

UDK: 621 (022), 621 (024)

H. Schnitler,

Lærer ved Hortens tekniske Skole.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
73 Blyanten o paa Papiret optrække den saakaldte Nnllinie og Blyanten p en anden Linie, hvis Afstand fra Nnllinien lodret paa denne angiver Fjedrenes Boining og er proportional med Trækkekraften paa det tilsvarende Sted af Vognens Vei. Er saaledes RS Nullinien og SU Kraftknrven, saa udmaaler mait i lige Afstande paa Nilllinien Kraftkurvens Ordinater med en Skala, der giver den til en vis Bsinmg af Fjedrene svarende Modstand i K, og Arealet af Fladen RSUT med de med Ska- laen udmaalte Modstande som Hvider og efter Multiplikation med Forholdet mellem Vognens og Papirets Hastighed, bliver da Trækkekraftens Arbeide i den givne Tid. Apparatet skal i Almindelighed være saaledes konstrueret, at Vognens Hastighed bliver 50 Gange Papirets Hastighed. Forbindelsen mellem Trækkekraften og Boiningen hos Fje- drene kan paa Grand af Forskjel i Staalets Elasticitet ikke noiagtigt bestemmes ved Regning, men bor bestemmes ved paahængte Vægter. Jfolge Morin ffufie Fjedrenes Bredde være b = 1^" a 2". Forlanger man saa, at de skalle være Legemer af ensformig Styrke, saa bliver Længdetvær- snittet parabolisk, og om h betegner Fjedrenes Tykkelse paa Midten, bi Tykkelsen i Afstailden x fra Enden, l Fjedrenes halve Længde og y begge Fjedres Bsining, saa har man: i i \ fx 8P/3 li] — h ]/ — oa y — p. i a r 1 VI Ebh3 hvor E er Fjedermaterialets Elasticitetsmodulus, der for Staal kan sættes mellem 30 og 40 Millioner: I Formlerne regnes l, h, b, x og y i Tommer og P i Pund. De foran beskrevne Dynamometre tilligemed de fleste ovrige give altsaa Kraften og dens Vei særskilt, og man maa for at faa Kraftens Arbeide Udregne Arealet af en Flade. Man har ogsaa Dynamometre, der angive et Udfort Arbeide direkte. Saa- danne Dynamometre kaldes totaliserende eller integrerende. Fig. 69, n. S., viser det Principielle af et saadant. A og B er Sektion af de to Fjedre paa Morins Dynamometer, af hvilke A bærer Armen CD, der igjen paa Enden fører en liden Kasse EF. Denne Kasse hviler med et meget let bevægeligt Hjul H paa Skiven SS, saaledes at alene Friktionen mellem 88 og H