Kortfattet Maskinlære
Forfatter: H. Schnitler
År: 1875
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 211
UDK: 621 (022), 621 (024)
H. Schnitler,
Lærer ved Hortens tekniske Skole.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
Blyanten o paa Papiret optrække den saakaldte Nnllinie og
Blyanten p en anden Linie, hvis Afstand fra Nnllinien lodret
paa denne angiver Fjedrenes Boining og er proportional med
Trækkekraften paa det tilsvarende Sted af Vognens Vei. Er
saaledes RS Nullinien og SU Kraftknrven, saa udmaaler mait
i lige Afstande paa Nilllinien Kraftkurvens Ordinater med en
Skala, der giver den til en vis Bsinmg af Fjedrene svarende
Modstand i K, og Arealet af Fladen RSUT med de med Ska-
laen udmaalte Modstande som Hvider og efter Multiplikation
med Forholdet mellem Vognens og Papirets Hastighed, bliver
da Trækkekraftens Arbeide i den givne Tid. Apparatet skal i
Almindelighed være saaledes konstrueret, at Vognens Hastighed
bliver 50 Gange Papirets Hastighed.
Forbindelsen mellem Trækkekraften og Boiningen hos Fje-
drene kan paa Grand af Forskjel i Staalets Elasticitet ikke
noiagtigt bestemmes ved Regning, men bor bestemmes ved
paahængte Vægter. Jfolge Morin ffufie Fjedrenes Bredde
være b = 1^" a 2". Forlanger man saa, at de skalle
være Legemer af ensformig Styrke, saa bliver Længdetvær-
snittet parabolisk, og om h betegner Fjedrenes Tykkelse paa
Midten, bi Tykkelsen i Afstailden x fra Enden, l Fjedrenes
halve Længde og y begge Fjedres Bsining, saa har man:
i i \ fx 8P/3
li] — h ]/ — oa y — p. i a r
1 VI Ebh3
hvor E er Fjedermaterialets Elasticitetsmodulus, der for Staal
kan sættes mellem 30 og 40 Millioner: I Formlerne regnes
l, h, b, x og y i Tommer og P i Pund.
De foran beskrevne Dynamometre tilligemed de fleste ovrige
give altsaa Kraften og dens Vei særskilt, og man maa for at
faa Kraftens Arbeide Udregne Arealet af en Flade. Man har
ogsaa Dynamometre, der angive et Udfort Arbeide direkte. Saa-
danne Dynamometre kaldes totaliserende eller integrerende.
Fig. 69, n. S., viser det Principielle af et saadant. A og B
er Sektion af de to Fjedre paa Morins Dynamometer, af hvilke
A bærer Armen CD, der igjen paa Enden fører en liden Kasse
EF. Denne Kasse hviler med et meget let bevægeligt Hjul H
paa Skiven SS, saaledes at alene Friktionen mellem 88 og H