Kortfattet Maskinlære

I I I 74 g yp is er tilstrækkelig til at bevæge dette sidste, naar Vognaxelen ved Snorskiven K fætter Skiven 88 i Omdrejning. Naar Trække- kraften da virker paa den forreste Fjeder, saa trækkes Hjulet H lidt ild af Centret af Skiven 88, og dets Omdreiningsantal vil stige baade proportionalt med Trækkekraft og Omdreiningshastighed af Skiven, d. e. med Vog- nens Vei, saaledes at Arbeidet bliver et konstant Tal Gange det af Hjlllet H gjorte Antal Omdrejninger, hvilket formedelst et Uhrværk med Visere i Kassen EF kan aflæses. Forat et saadant Apparat skal være brugbart, maa imidlertid enhver Glidning af Hjulet H i dets eget Plan forhindres, Kraften der- for virke nogenlunde jevnt, og Vognen bevæge sig ubeit Stod og Rystelser. Apparater af denne Slags ere derfor ikke altid anvendelige. Det simpleste Dynamometer til Bestemmelse af Kraften og Arbeidet af eit roterende Axel er Prony's Bremse- eller Frik- tionsdynamometer, hvilket i sin simpleste Form er vist ved Fig. 70. Er C den roterende Axel, hvis Arbeide skal be- stemmes ved et bestemt Omdreiningsantal pr. Mumt — n, saa af- bryder man Mastinens sædvanlige Arbeide, og Fig- 70. «• a lader den alene overvinde eit Friktion i Axelens Omkreds, der frembringes af Træstykkerne mm, ved at man tilsætter Skruerne aa, der i sine ovre Ender gem gjennem Stangen DE. Til dennes yderste Ende er fæstet en Ska al for Lodder, og Under- støtterne H og K hindre den i at breie sig rundt med Axelen. Har man tilsat Skrirerne, indtil Omdreiningsantallet er det for- langte, saa lægger man Lodder paa Skaalen, indtil Stangen DE under Bevægelsen kan holde sig fri af begge Understøtterne. Er saa Loddernes Vægt — P og Afstanden bD = p, da er Frik-