Kortfattet Maskinlære

§ 1. En Maskine er det Middel, hvorved en Kraft er istand til at udfore mekanist Arbeide. Et JnstrUment, et Vcerktoi er derfor ogsaa en Mafline; kun ere disse bestemte for mindre Arbeider ved Menneflehcender. De Legemer, hvis Kræfter tjene til Bevægelse af Mastiner, kaldes Motorer. Bevægende Kræfter ere fornemmelig Tyngden, enkelte faste Legemers og Gasarters Elasticitet eller Spændkraft, animalske Kræfter o. fl. Ved enhver Mastine stjelnes mellem Kraft, Last og Tillægs- last. Kraften er det, der frembringer Bevægelsen, Lasten er den Modstand, til hvis Overvindelse Mastinen specielt er be- stemt, og Tillcegslasten ere de Modstande, der frembringes af Mastinen selv, saasom ved Friktion, Træghed etc. En Maskines Nytteeffekt er det nyttige Arbeide, Maskinen kan Udfore i Tidsenheden. Angives den Modstand Q, Maskinen har at overvinde, i ®, Veien s i Fod pr. Minut, saa er Nytteeffekten: E = Qs Nfod pr. Minnt — Hestekræfter. tiU lAJv) Kraftens Arbeide, Totaleffekten X —?8i, er ved enhver Mastine paa Grnnd af Tillcegslasten storre end Nytteeffekten, og Forholdet mellem dem, den saakaldte Virkningsgrad j|, nær- mer sig desto mere Enheden, jo fuldkomnere Mastinen er, og Forskjellen mellem dem, K—E, er Tillcegslastens Arbeide. Ved en Pumpemastine er t. Exp. Nytteeffekten i en given Tid lig Produktet af det oppumpede Vands Vægt i den givne Tid og den Hvide, til hvilken det er hævet. Totaleffekten derimod er foruden den sidste ogsaa det Arbeide, der er medgaaet til Over- Schnitler, Maskinlcrre 1