Kortfattet Maskinlære

2 vindelse af Vandets Friktion i Rorene, til Bevægelse af Stemp- ler, Ventiler o. s. v. Ved en Skibsdampmaskine er Nytte- effekten lig Produktet af Vandets Modstand mod Skibets Be- vægelse og Skibets Vei, Totaleffekten derimod foruden det sidst- nævnte ogsaa det, der medgaar til at overvinde Maskindelenes Nytteeffekten. . Friktion, til Drivning af Lnftpum- pen o. s. v. Exempel. Valsen AB, Fig. 1, med Radms BC = q, dreier sig om en Tap med Radius r og Friktions- koefficient y. Lasten Q hænger i et TvUg om Valsen, og Kraften P virker paa Omkredsen af Hjulet DE med Radius DC — p. Loftes Lasten med jevn Hastighed, saa bliver pr. Om- drejning : ..........................Q.2qyr Tillægslastens Effekt...............c/(P + H)'2r7r og Totaleffekten . = P.2prr = (Qq + y(P + Q)r)2zr, altsaa Maskinens Virkningsgrad: __ Q.2q7T K (Qq J- y(P Q)r)2vr. F et senere Kapitel skulle beskrives en Del Apparater, der benyttes til Udmaaling af Kræfter og Arbejdsmængder. De fleste Maskiner kunne i Almindelighed henfores til to Hovedklasser, nemlig: I. Maskiner, der tjene til Transport eller Fremdrift af Masser, saasom Kraner, Spil, Skibsdampmastiner, Pumper o. fL, hvilke som oftest tillige ere saakaldte Kraftmaskiner, d. e. ere indrettede til direkte at optage Motorens Kraft, og II. Maskiner, der tjene til Formforandring af Legemer, saasom Moller, Pokværk, Maskiner til Metallernes Bearbej- delse o. s. v. Maskinerne i den anden Hovedklasse hore maaske nærmest ind Under den mekaniske Teknologi; i det Folgende er derfor fornemmelig Tale om den forste Hovedklasse. En fuldstændig Maskine er som oftest en Sammensætning