Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 99 tilstede i Oplosningen, er kommet ind i Roeplanten, men om at oplyse, i hvilken Form og paa hvilken Maade denne har op- taget den anden Halvdel, som manglede i Vandet. Finder man fremdeles, ved Undersøgelse af Vand fra andre Marker, at dette kun indeholder V<, 'A, 1/2o eller endog kun '/so af Roeafgrodens Kalimængde, og har man altsaa paavist, at Roen altid modtager den samme Kalimængde fra Jordbunden, naar den blot overhovedet kan trives i den, uden Hensyn til hvor meget eller hvor lidt der af det bevægelige Vand kan ud- trækkes af Jorden, — saa følger deraf, eftersom kun Vandet, Jordbunden og Planten komme i Betragtning, at Vandets Evne til at opløse Kaliet er uden nogen Betydning for Planten, og at Planten selv, om end under Vandets Medvirkning, maa have gjort det Kali som den har brugt opløseligt. Hvad der her er sagt om een Bestanddel, gjælder om dem alle. Naar man altsaa finder at man, ved at behandle en vis Jord ined Regnvand, kan udtrække Kali, Fosforsyre, Ammoniak eller Salpetersyre deraf i en Mængde, som svarer til, hvad der findes af disse Stoffer i en Kornsort, der har voxet paa en saa- dan Jord, medens det viser sig, at Planten indeholder mere end hundrede Gauge saameget Kiselsyre som Vandet paa nogen Maade kunde tilføre den, saa nødes man atter til i Planten at søge Grunden til Kiselsyrens Optagelse, da den ikke ligger i Van- det. Og naar det i andre Tilfælde viser sig, at man op- naaer en lige rig Kornhøst paa Marker, af hvis Jord Vandet ikke kan udtrække nogen Fosforsyre eller Ammoniak, saa koin- mer man ogsaa til det Resultat, at de i Vandet opløselige Næringsstoffer ikke have nogen særdeles stor Betydning for de undersøgte Planter, og at det kun kommer an paa, at de Have den Form, der gjør dem skikkede til at give ester for Nødder- nes Indvirkning, af hvad Beskaffenhed denne saa end maatte være. 7*