Agerbrugets Naturlove

98 Jordbunden. i Jorden, indeholder enten slet ikke de tre sidstnævnte Stoffer opløste, eller dog langtfra i den Mængde, som Plantens Krav udfordrer. Efter de almindelige Regler for al Naturforskning behøver man ved Forklaringen af et Fænomen i Natnren ikke at tage Hensyn til de Tilfælde, i hvilke Betingelserne for Fænomenets Fremtræden ere bekjendte og foreligge tydeligt; gjenfinder man f. Ex. i Sumpvandet alle Andemadens Askebestanddele, faa kan man ikke være i Tvivl om den Form, hvorunder de ere optagne af den; de ere blevne opløste i Vand og ere i denne Tilstand gnaede over i Planten. I et faadaut Tilfælde trænger det kun til Forklaring, hvad det er for en Aarfag, som har be- virket, at de, uagtet Formen er fuldkommen ens, kunne gane over i Planten i forskjelltge Mængdeforhold. Naar man i et andet Tilfælde finder, at det Regnvand, som falder paa en given Mark, opløser mange Gange saa meget Kali som en Roeafgrode, der er voxet paa en saadan Grund, indeholder, saa har man al Anledning til at antage, at Roen, i Lighed med Andemaden, har faaet sit Kali af en Opløsning. Naar man derimod i den hele Vandmængde, der falder Paa en saadan Mark i Plantens Udviklingstid, knn finder netop faa meget Kali, som Roeafgrøden fordrer, og ikke mere, saa maa man allerede, for at udlede Kalimængden fra Opløsningen, an- tage det umulige Tilfælde, at alle Vanddele, som indeholde Kali, ere komne i Berøring med alle Roens Rødder, fordi Stoen ellers ikke vilde kunne have optaget faameget Kali som den virkelig indeholder. Denne Antagelse er umulig, fordi der i Reglen i Roens Udviklingstid ikke er noget bevægeligt Vand, som f. Ex. kunde ledes bort gjennem Drainrorerne, tilstede i Jordbunden. Finder man ved Undersøgelse af Vandet i Jorden halvt saa meget Kali som en Roeafgrode behøver, saa gjælder det ikke om at forklare, hvorledes den ene Halvdel af Kaliet, der var